|
Lene Howmann Christiansen, markedsføringsøkonom:
"Jeg har en drøm om at blive personalechef, og derfor har jeg valgt managementlinjen..."
læs mere |
|
Nille Starup Feldskov, 22 år, finansøkonom:
"Jeg valgte IBA, efter jeg havde været til et arrangement med både lærere og studerende. Det gav et rigtigt godt indtryk af studiemiljøet..."
læs mere |
Vil du gerne have en fremtid inden for markedsføring, salg og kommunikation? Hvis ja, så er IBA’s markedsføringsøkonomuddannelse den helt rigtige for dig.
Uddannelsen til markedsføringsøkonom er up-to-beat inden for markedsføring, salg, kommunikation, ledelse og erhvervsret. Du opnår viden om mange af virksomhedens aspekter, fx juridiske, kulturelle, organisatoriske og globale forhold. I løbet af de 2 år som uddannelsen tager, kommer du i tæt kontakt med både danske og internationale virksomheder.
Markedsføringsøkonom er en videregående international uddannelse. Studiet er intensivt og krævende. Det forbinder på en unik måde teori og praksis. Uddannelsens hovedområder er marketing, kommunikation, organisation og økonomi.
Som noget specielt for IBA kan du vælge mellem fem forskellige linjer:
> International
>> Management
>>> Kommunikation og Oplevelsesøkonomi
>>>> Turisme og eventmanagement
Du bliver markedsføringsøkonom, uanset hvilken linje du vælger. Studiet er sammensat af obligatoriske fag, profilfag, valgfag og virksomhedsophold. Uddannelsen afsluttes med speciale- og hovedprojekt. De obligatoriske fag og eksaminer er ens på alle linjer.
Hele studiet giver 120 ECTS point (ECTS = European Credit Transfer System). ECTS er et anerkendt europæisk pointsystem. Det betyder, at uddannelsen kan bruges som fundament for videre studier.
Fortsætter du studierne med 1½ år oven på markedsføringsøkonomuddannelse på IBA, får du en professionsbacheloruddannelse i international handel og markedsføring.
De obligatoriske fag er fælles for alle linjer. Du får et godt fagligt fundament i fagene International marketing, Global kommunikation, Økonomisk styring, International erhvervsret, Organisation, Projektledelse, Logistik,
Global økonomi og Design. Desuden sikrer vi, at du behersker/har kendskab til basal software, som anvendes i erhvervslivet.
På sidste semester er der 12 ugers obligatorisk praktik.
Studiet afsluttes med et hovedprojekt. I samarbejde med en virksomhed finder du en relevant problemstilling, som virksomheden gerne vil have løst. Dermed afprøver du studiets fag i praksis. I forbindelse med udarbejdelsen
af hovedopgaven tager du på et virksomhedsophold i en udenlandsk virksomhed, eller finder en virksomhed i Danmark.
Læs mere om studieordningen 2011-2013
Læs mere om studieordningen 2010-2012
Valgfagene
I stedet for at følge de valgfag, der knytter sig til linjerne, kan du vælge et eller to af fagene Erhvervsøkonomi og Statistik eller Tysk, Fransk eller Spansk (hvis der er nok tilmeldte).
Vælger du to af ovennævnte fag, kan du ikke få valgfagene, som knytter sig til de enkelte linjer.
Undervisningen er baseret på, at du deltager aktivt. Vi veksler mellem klasseundervisning, procesorienteret undervisning, case-orienteret undervisning, projektorienteret undervisning og forelæsninger. Du vil komme til at
arbejde både individuelt og i grupper.
Du kan vælge at følge undervisningen på dansk eller engelsk på markedsføringsøkonom. Enkelte valgfag undervises på dansk eller engelsk afhængig af tilslutning.
Vores forventninger til dig