

Selv om året lakker mod enden, er det ikke for sent at overveje efteruddannelse. Og du kan sagtens være heldig at få dig en uddannelse til en overkommelig pris.
Der er nemlig stadig penge i Omstillingsfonden, hvor du nemt kan søge op til 10.000 kr. i tilskud til din efter- og videreuddannelse.
– Det beløb er nok til at betale for de fleste fag på akademiniveau – og et rigtig fint tilskud til et diplomfag, fortæller Gitte Valentin, som er administrativ chef på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Hvis du er hurtig, kan du ovenikøbet nå at søge penge til et af dette års sidste fag. Og så kan du faktisk søge til et fag mere til næste år.
– Du kan søge pengene, hvis du er ufaglært eller faglært eller har en kort videregående uddannelse.
– Du kan også søge, hvis du har en mellemlang uddannelse på bachelorniveau (dog ikke til ledelsesfag).
– Du kan få del i Omstillingsfonden, uanset om du er ansat i en offentlig eller en privat virksomhed.
Det er nemt for dig at få del i pengene fra Omstillingsfonden, som bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet. Sådan gør du:
På IBA’s hjemmeside kan du tilmelde dig den uddannelse, du ønsker optagelse på. Kryds af i feltet Omstillingsfond, når du tilmelder dig uddannelsen. Du finder boksen under tekstfeltet: “Faktura til”.
PS: Du kan stadig søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU), selvom du modtager midler fra Omstillingsfonden, hvis du er i målgruppen, og de øvrige betingelser for at søge om SVU er opfyldt.
Vil du ha´mere viden?