Webinar
At navigere bevidst i hverdagen:

Få større klarhed over, hvad der fortjener din tid og opmærksomhed

Der er på nuværende tidspunkt ikke datoer på det næste webinar, men vi arbejder på sagen.

Studerende diskuterer omkring et bord på IBA.

Vi har alle den samme mængde tid. Alligevel kan hverdagen føles som en strøm af afbrydelser, krav og opgaver, der hele tiden kalder på opmærksomhed. Vi hopper fra det ene til det andet, reagerer hurtigt – og opdager måske først senere, at dagen gik med alt muligt andet end det, der egentlig betød noget.

 

Hvad får jeg ud af at deltage på webinaret?

På dette webinar sætter vi tempoet en anelse ned og retter blikket mod nogle helt grundlæggende spørgsmål:

  • Hvad bruger du din tid på?
  • Hvad har du faktisk indflydelse på?
  • Og hvad kunne du med fordel øve dig i at give slip på?

Tid er en begrænset ressource. Derfor giver det mening at bruge den dér, hvor du kan handle, tage ansvar og gøre en forskel – og lade det, du alligevel ikke kan ændre, fylde mindre. Det er let nok at sige. I praksis er det langt mere krævende.

 

Webinaret kredser om bevidste valg i hverdagen

Modet til at sige til og fra, evnen til at holde fokus og accepten af, at ikke alt kan kontrolleres. Vi taler om, hvordan manglende fokus og konstant forstyrrelse kan koste både nærvær og overblik – og hvorfor nærvær er en forudsætning for ledelse, samarbejde og trivsel.

Undervejs bliver der foldet en række enkle værktøjer og perspektiver ud, som kan skabe større klarhed over, hvad der stjæler din opmærksomhed – og hvad der fortjener den. Ikke som færdige løsninger, men som afsæt for refleksion og nye valg i praksis.

Webinaret tager afsæt i erfaringer fra ledelsesudvikling, men temaerne rækker videre end det. De handler grundlæggende om at være menneske i en travl hverdag.

 

Hvem henvender webinaret sig til?

Webinaret er for dig, der er nysgerrig på, hvordan større bevidsthed om tid, fokus og påvirkningsmuligheder kan skabe mere ro, klarhed og handlekraft – midt i det, der allerede fylder. Måske kan du genkende følelsen af at bruge for meget energi på forhold, du ikke selv kan styre. Og måske er det netop dér, det giver mening at justere kursen en smule.

Din vært på webinaret

Per Puck underviser på ledelsesfag samt Organisation og arbejdspsykologi og Coaching og konflikthåndtering. Han er tidligere konsulent med specialisering i træning og udvikling af ledere med en praktisk og operationel tilgang til at styrke ledelseskompetencer. Han har fokus på at hjælpe nye ledere med at udvikle deres evne til at træffe beslutninger, håndtere daglige udfordringer og optimere deres ledelsespraksis i en hektisk og foranderlig virkelighed.

 

Underviser, der står og snakker med en gruppe studerende

Per Puck er underviser på IBA Erhvervsakademi Kolding og underviser blandt andet i fagene
“Organisation og arbejdspsykologi” og “Coaching og konflikthåndtering”.


Per Puck
Per Puck
pepu@iba.dk
Underviser

Praktisk information

Sådan deltager du

Du deltager i webinaret via din computer eller tablet / smartphone. Det er en god idé med høretelefoner, men du har ikke brug for webcam.

Betingelser for tilmelding (Nyhedsbrev)

Når du tilmelder dig webinaret, tilmelder du dig samtidig nyhedsbrevet fra IBA.

Du kan altid trække dit samtykke til modtagelse af nyhedsbrevet tilbage, enten ved at afmelde dig ved at bruge linket i bunden af hvert nyhedsbrev eller kontakte os på evu@iba.dk.

Hvad gør vi med dine oplysninger?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om dit navn, e-mailadresse og eventuelt mobilnummer. Når du modtager vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om, hvorvidt du åbner nyhedsbrevene, hvilke links du klikker på, og hvilken type telefon/computer/tablet du åbner fra. Oplysningerne indsamler, opbevarer og behandler vi for at kunne administrere din tilmelding, så vi kan sende dig nyheder, invitationer og informationer. Retsgrundlaget er dit samtykke jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1. IBA videregiver ikke oplysningerne til andre end den nyhedsbrevudbyder, som vi bruger til at udsende nyhedsbrevene.

Du kan altid let afmelde dig vores nyhedsbreve

Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement og derved trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld”, som du finder nederst i nyhedsbrevene. Hvis du afmelder dig, stopper vi med at sende dig nyhedsbreve, og vi sletter din mailadresse. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. 

Optagelse af webinaret

Dette webinar bliver optaget. Optagelsen vil blive delt med de tilmeldte til webinaret og vil efterfølgende blive lagt på hjemmesiden. Ved at deltage accepterer du, at dine bidrag eks. i chatten kan indgå i optagelsen.

Niveau

Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.

Webinar og nyhedsbrev

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Få svar på dine spørgsmål om vores webinarer

Hvornår får jeg linket til webinaret tilsendt?

Webinaret er forbeholdt abonnenter på nyhedsbrevene. Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail. Ved tilmelding til webinaret accepterer du samtidig at modtage e-mails med nyheder og markedsføring fra IBA Erhvervsakademi Kolding. Hvis du ikke allerede får nyhedsbrevene, bliver du tilmeldt, når melder dig til webinaret.

Jeg kan ikke komme ind på webinaret via det link, jeg har modtaget i mailen!
  • Luk ned for alle andre programmer.
  • Opdater Teams.
  • Kontroller at linket er korrekt indtastet – og svarer nøjagtigt til det, du har modtaget i mailen.
Jeg er blevet forhindret i at deltage. Hvad gør jeg?

Du er velkommen til at sende en mail til igha@iba.dk. Men ellers så er du velkommen på et andet webinar, når tiden melder sig.

Jeg er forhindret i at deltage i webinaret, men jeg ønsker stadig optagelsen! Hvad gør jeg?

Alle webinarer bliver optaget. Men hvis det gør, skal du være tilmeldt webinaret for at kunne modtage optagelsen efterfølgende. Der kan gå op til tre hverdage, før du får optagelsen på mail.

Bliver webinaret optaget?

Alle webinarer bliver optaget. Du skal være tilmeldt webinaret for at kunne modtage optagelsen efterfølgende. Der kan gå op til tre hverdage, før du får optagelsen på mail.
Grundet samtykker og GDPR inaktiveres links til optagelser efter 6 dage.

Du er meget velkommen til at deltage kun med fornavn.

Kan jeg få tilsendt eller downloade gamle optagelser af webinarer?

Du har ikke mulighed for at downloade gamle optagelser af webinarer. Vi sender ikke gamle optagelser ud af tidligere webinarer.

Kan jeg stadig logge på webinaret efter start-tidspunktet?

Ja, det kan du sagtens, så længe der er ledige pladser i rummet.

Afholdes webinaret igen?

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye datoer og nye webinarer – så hold godt øje.

Hvad skal jeg bruge for at kunne deltage på et webinar?

Du kan deltage via din computer, via din smartphone eller din tablet.

Lyden er ikke særlig god!

Prøv at bruge høretelefoner, så får du den bedste lyd.

Jeg oplever forsinkelse i billede og lyd!
  • Luk for alle andre programmer på din computer, der æder din båndbredde – f.eks. mail og Facebook.
  • Brug en fast (kablet) internetforbindelse i stedet for en trådløs.
  • Re-fresh dit skærmbillede ved at trykke F5.

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega