Hvilken uddannelse kan jeg komme ind på?

For at søge optagelse på en videregående uddannelse, kræver det, at du opfylder uddannelsens adgangskrav. For mange videregående uddannelser er det et krav, at du har en gymnasial eksamen, mens nogle typer uddannelser også godkender andre adgangsgrundlag som for eksempel en erhvervsuddannelse.

På de fleste videregående uddannelser er der specifikke adgangskrav, som kræver, at du har bestået bestemte fag i gymnasiet på et vist niveau. Ligeledes kan der være et krav om en bestået optagelsesprøve eller -samtale. Mange uddannelser har et begrænset antal pladser, og derfor optages de studerende via adgangskvotienter, hvilket er det karaktergennemsnit, der som minimum kræves for det pågældende år.

Når du skal søge ind på ind en fuldtidsuddannelse, gør du det via optagelse.dk. Her kan du også finde yderligere information om adgangskravene på hver enkelt uddannelse. Har du spørgsmål til adgangskrav og dine muligheder for en uddannelse, kan du kontakte IBA Erhvervsakademi Koldings studievejledning. Du kan også benytte dig af UddannelsesGuidens værktøj Adgangskortet, som hjælper dig med at skabe et overblik over dine muligheder.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt


Studieservice kontoret
IBA Optag
optag@iba.dk
+45 72 11 82 97
Ved spørgsmål til optagelse og adgangskrav
Niels-Jørgen B. Madsen
Niels-Jørgen B. Madsen
njm@iba.dk
+45 61 93 95 16
Studievejleder – Studievalg, studieforløb og karrieremuligheder