Check-in guide
Generel information om din studietid
Velkommen til IBA Erhvervsakademi Kolding. Vi glæder os til at skabe de bedste rammer for et udbytterigt og motiverende studieliv sammen med dig.
Et godt studieliv handler både om inspirerende undervisning, engagerede undervisere og et praksisnært læringsmiljø – men også om et stærkt socialt fællesskab.
Hos os kan du se frem til spændende aktiviteter og involvering gennem De Studerendes Råd (DSR) og Kongressen, som er vores fredagsbar.
Denne check-in guide skal gøre din studiestart lettere ved at give svar på de mest almindelige spørgsmål. Hvis der er noget, du ikke kan finde svar på i guiden, så skal du endelig spørge. På IBA står vi altid klar til at hjælpe dig.
SU
Du kan søge SU til din uddannelse, så snart du er optaget og kan se din nye uddannelse på minSU. Du søger SU på www.su.dk.
Du skal først søge SU, når du kan se din nye uddannelse i minSU, da din ansøgning ellers vil fejle, og din SU vil blive forsinket.
Bemærk, der træder nye SU-regler i kraft, som gælder fra januar 2027. Reglerne har også betydning for dig. Du kan orientere dig om de nye SU-regler her.
Har du spørgsmål, kan du naturligvis kontakte SU-kontoret via vores serviceportal. Har du endnu ikke modtaget dit login, så kan du skrive en mail til SU-kontoret via iba@iba.dk.
Du kan også bede om et telefonisk møde, hvis du ønsker dette – du skal blot gøre opmærksom på det.
It
Intro til it-systemer
Du får adgang til vores it-systemer og skema via dit studie-login, som du modtager 7 dage før studiestart via Digital Post.
IT-Support
Hos it-afdelingen kan du få hjælp til de it-udfordringer, der kan opstå gennem studietiden. It-afdelingen vil under introforløbet hjælpe, så du kommer godt i gang med akademiets it-systemer.
It-support holder til i lokale 1.01 (bag receptionen), og der er åben for personlig henvendelse mellem kl. 07.45-10 samt 12-14.
Du kan også henvende dig til it-afdelingen gennem serviceportalen Topdesk.
Hvis du oplever problemer med dit login – eller ikke har modtaget det – kan du sende en mail til itservice@iba.dk eller ringe på +45 72 11 82 99
Canvas
Canvas er den platform, som IBA bruger til at gennemgå undervisningsforløb.
Det er her, dine undervisere vil dele undervisningsmateriale, lektionsplan og alt andet, der vedrører dit studieliv på IBA. Her vil du kunne holde dig opdateret med, hvad der rører sig på IBA.
Feriekalenderen er individuel for hver uddannelse, og den kan findes på Canvas i IBA Forum. Informationerne opdateres løbende.
Wiseflow
Eksamen samt projekter skal du aflevere digitalt via Wiseflow-portalen.
Du vil forud for eksamen og afleveringer modtage en mail med et link til Wiseflow, som indeholder al den nødvendige information.
Der er forskellige afleveringsmetoder, der afhænger af, om du afleverer som enkeltperson eller i gruppe.
UMS
User Management System (UMS) er portalen, hvor du kan skifte kodeord og opdatere dine kontaktinformationer. Her kan du se dit skema, dine karakterer, dit fravær, registrere parkering og finde nyttige links.
Det er også her, du kan uploade dit billede til brug på det digitale studiekort. Når dit billede er godkendt, bliver det automatisk opdateret i alle skolens databaser.
Airtame
Airtame er programmet, som du skal bruge for at kunne fremvise præsentationer trådløst på skolens projektorer. Programmet kan hentes på airtame.com/start
IBA Office 365 Portal
Som studerende på IBA får du under hele uddannelsen gratis licens til hele Office 365-pakken.
Du downloader og registrer dit eksemplar ved brug af din email og adgangskode fra IBA. Find installations-guiden her.
(Du kan altså ikke registrere dig direkte på Microsoft Office 365´s hjemmeside).
Printer og PaperCut
- Når de første 50 DKK er brugt, skal du selv indsætte penge på din print-konto.
- Der betales med mobilepay hos it-afdelingen for at tanke op.
- Der udskrives ikke, før dine specifikke dokumenter er valgt på nærmeste printer.
- Her kan du se priserne for at printe. Alle priser er opgivet i kr.
| Papirstørrelse | Farve | Gråtoner | Farve Duplex (begge sidder) | Gråtone Duplex (begge sidder) |
| A3 | 2,00 | 1,00 | 2,00 | 1,00 |
| A4 | 1,00 | 0,50 | 1,00 | 0,50 |
| Andre størrelser | 1,00 | 0,50 | 1,00 | 0,50 |
Støtte ved særlige behov og situationer
Special Pædagogisk Støtte (SPS)
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du få støtte til at gennemføre din uddannelse på IBA via SPS-ordningen. Du kan også ansøge, hvis du er ordblind – eller har mistanke om at være ordblind.
SPS står for Special Pædagogisk Støtte. Den skal hjælpe, så du kan gennemføre din videregående uddannelse på lige fod med andre.
Hvis du mener, du er berettiget til SPS, så kontakt den SPS-ansvarlige via mail: SPS@iba.dk
Vil du vide mere om SPS-støtte – kan du finde yderligere information her.
Det er vigtigt, at du kontakter os hurtigt, for i begyndelsen af semestret kan sagsbehandlingen vare op til otte uger.
Brug skemaet hvis du har SPS-behov
Klik på linket og udfyld skemaet, hvis du allerede nu ved, at du har SPS-behov i forbindelse med dit studie: survey-xact.dk/LinkCollector?key=8G5JKCGMS235
Sygdom
Selvom du er ramt af længerevarende sygdom, har du stadig mulighed for at være studerende. Hvis din sygdom forhindrer dig i at studere, skal du tale med din studievejleder, som har overblikket over regler og praksis på netop dit studie.
Sygdom ved prøve eller eksamen
Hvis du bliver syg i forbindelse med en prøve eller eksamen, skal du melde dig syg hos studiesekretæren senest på eksamensdagen. Søg samtidig læge og fremskaf dokumentation (f.eks. en lægeerklæring). Der er særlige krav til lægeerklæringens indhold/udformning. Det kan du læse mere om på Canvas i IBA forum vedr. lægeerklæring. Bemærk at du selv skal betale for lægeerklæring.
Send eller aflever dokumentationen til studiesekretæren på din uddannelse senest 3 hverdage efter prøvens afholdelse. Det er dit ansvar at fremskaffe dokumentationen rettidigt. Derfor kan det være nødvendigt, at du forklarer din læge, at du har brug for akut hjælp.
Er sygemelding og dokumentation modtaget rettidigt sagsbehandler IBA med henblik på godkendelse. Hvis din dokumentation godkendes, vil du blive registreret som syg, og det betyder, at du ikke har brugt et eksamensforsøg.
Barsel
Selvom du skal være forælder, er der ingen grund til at opgive dit studie. Mange ser faktisk studietiden som det helt rigtige tidspunkt at få et barn.
Når I får fastsat en terminsdato, kan du kontakte din studievejleder for at tale om dit fremtidige studieforløb.
Orlov
Der kan være forskellige årsager til at søge orlov. Du kan læse om regler, procedurer mv. på www.sdbf.dk, hvor du også søger om orlov. Kontakt studievejlederen, hvis du har spørgsmål.
Dispensation
Som studerende har du mulighed for at søge om dispensation i en række situationer. Det kan for eksempel gælde ved sygdom, ved fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller ved andre særlige vanskeligheder. Din dispensationsansøgning skal altid være begrundet, og du skal vedlægge relevant dokumentation. Du søger på www.sdbf.dk
Eksamensregler
Vil du klage over din prøve eller eksamen, kan du søge information om dine klagemuligheder på Canvas i IBA’s eksamensreglement.
Forlænget tid til prøve og eksamen
Tal med din studievejleder i god tid inden prøven finder sted, så du kender dine muligheder for at søge om forlænget tid til prøver. Du skal ansøge via www.sdbf.dk om forlænget tid til prøve eller eksamen senest 4 uger før afholdelse af prøven/eksamen.
Udmeldelse
Går du med overvejelser om at melde dig ud af din uddannelse, så kontakt din studievejleder eller uddannelseschef så hurtigt som muligt for at få en uforpligtende snak om din situation. Måske er der muligheder, du ikke selv har overvejet.
Samtalen er privat og vil blive behandlet fortroligt.
Studieliv og fællesskab
Dit studieliv er mere end undervisning. Det er også et socialt fællesskab med andre mennesker.
Herunder kan du læse mere om dine muligheder for at møde andre studerende, og hvordan du kan være en aktiv del af studiemiljøet – både på IBA og i hele campusområdet.
De Studerendes Råd (DSR)
De Studerendes Råd (DSR) er din studenterorganisation på IBA. Rådet står for både studenterpolitiske initiativer og sociale arrangementer for dig og de øvrige studerende på IBA. Rådet er drevet af frivillige studerende, som planlægger både store og små aktiviteter i løbet af året, bl.a. står de for Mød IBA, julebanko, spilleaftner, hyggeture og meget mere.
I forbindelse med studiestart vil repræsentanter fra rådet komme ud til alle de nye hold og fortælle mere. Her kan du også høre om dine muligheder, hvis du selv har lyst til at være med som frivillig.
DSR skal sikre en løbende dialog mellem studieledelsen og de studerende. Dialogen skal hjælpe med at skabe et involverende studiemiljø og højne kvaliteten af vores uddannelser. Derudover har DSR en vigtig social opgave, når det gælder fastholdelse og udvikling af det gode studiemiljø.
Som frivillig i DSR får du opbygget meningsfulde kompetencer, som kan bruges, når studiet er slut. Har du en interesse for events, studenterpolitik, projektplanlægning eller lignende, så er det frivillige arbejde i DSR måske lige noget for dig.
Events du kan glæde dig til
- Mød IBA: 2 dages ryste-sammen aktiviteter for alle de nye studerende.
- Julebanko: Stort bankoevent for alle på IBA, med fede præmier, æbleskiver og hygge.
- Sommerfest: En hyggelig afslutning på semesteret.
Fredagsbaren Kongressen
Kongressen er både navnet på lokale 0.01 og på fredagsbaren på IBA. Lokalet er beregnet til hygge og socialt samvær med andre IBA-studerende. Derfor har studerende også adgang til Kongressen alle ugens syv dage (se mere nedenfor).
Selve fredagsbaren er åben hver fredag fra kl. 12 i Kongressen. Der er mulighed for at købe øl og sodavand til meget studievenlige priser. Kom ned og sig hej!
Følg med
Kongressen står også bag forskellige events (som beerpong-turneringer og pubquiz). Så følg Kongressens Facebookside.
Bartender
Er du 21 år eller derover? Og vil du gerne hjælpe til i baren? Så send en mail til kongressen@iba.dk
Åbningstid
Der er adgang til lokalet fra skolen i normal åbningstid. Dog lukkes dørene mellem skolen og Kongressen:
Mandag-torsdag fra kl. 20
Fredag fra kl. 16
Uden for skolens åbningstid (også i weekenden) er der direkte adgang fra bygningens nordligste indgang på vestsiden. Du skal bruge klassens 4-cifrede adgangskode for at få adgang. Koderne er tidsbegrænsede og udleveres via Canvas – et semester ad gangen.
I Kongressen kan du:
- Benytte lokalet til ophold mellem lektioner.
- Samvær på dage uden undervisning.
- Opgaveskrivning.
- Øve fremlæggelse.
- Spille brætspil (Der er et udvalg at
- brætspil som er til fri afbenyttelse).
- Spille bordfodbold.
- Andet.
Regler i Kongressen:
- Ingen private fester.
- Ingen madlavning.
- Ingen overnatning.
- Man rydder op efter sig selv.
- Det er tilladt at medbringe mad og drikkevarer – dog ikke alkohol.
- Alkohol er kun tilladt i forbindelse med IBA arrangementer (ex. Studiebar og fester).
- Lokalet kan kun forhånds-reserveres af DSR.
- Annoncerede arrangementer fra DSR og Kongressen har fortrinsret til brug af lokalet.
Overholdes ovenstående ikke – spærres klassens kode, og man kan ikke benytte lokalet i samme omfang længere. Ved gentagne overtrædelser af ovenstående, begrænses brugen af lokalet til skolens åbningstid. Hærværk og tyveri anmeldes til politiet.
Lokalet, indgangen og området uden for lokalet er videoovervåget.
Studiemiljørepræsentant (SMR)
Få direkte indflydelse på dit studie og vær med til at gøre din uddannelse endnu bedre!
Hver klasse vælger ved studiestart en studiemiljørepræsentant og en suppleant, som deltager i studierådsmøder. Der holdes minimum to møder per semester.
Som studiemiljørepræsentant er du bindeleddet mellem dine medstuderende og IBA. Det betyder, at du har mulighed for at deltage aktivt i arbejdet for at gøre din uddannelse og studiemiljø endnu bedre.
Hvilke opgaver har en studiemiljørepræsentant?
Du deltager i møder med andre repræsentanter fra uddannelsen og uddannelseschefen (og dermed ledelsen omkring studiet og uddannelsesforløbet). Og din mening er med til at gøre en forskel.
Du er med til at skabe dialog og sætte fokus på studierelevante emner. Det kan for eksempel handle om kvaliteten af undervisningen, det fysiske studiemiljø eller den daglige trivsel.
Du er talerør for dit hold og videreformidler de udfordringer og spørgsmål, I støder på i dagligdagen gennem jeres studie. Samtidig sikrer du, at dit hold får kendskab til sociale aktiviteter, events og andre relevante informationer fra IBA.
Hvad får du ud af det?
- Du får direkte indflydelse på dit studie- og læringsmiljø.
- Du styrker dit netværk på tværs af IBA.
- Du udvikler dine samarbejds- og formidlingskompetencer.
- Du får kompetencer, du kan bruge på dit CV.
- Du får mulighed for at afprøve nye sider af dig selv.
- Læringsaktiviteter/projekter.
- Valgfag.
- Fælles læringsaktiviteter på tværs af hold.
- Studieadministrationen og information.
Studiebyen Kolding
Det er ikke blot frivillige kræfter på IBA, der holder det sociale studiemiljø i gang. Der findes nemlig masser af andre studieaktiviteter rundt omkring på campus i Kolding, som du kan deltage i.
I Kolding er der fire videregående uddannelsesinstitutioner: IBA Erhvervsakademi Kolding, Designskolen Kolding, UC SYD og Syddansk Universitet (SDU). Alle stederne har frivilligorganisationer, som arbejder med at styrke studiemiljøet i Kolding, og som laver sociale tiltag, du kan deltage i under studiet.
Campus Kolding
Hertil kommer den kommunale indsats – Campus Kolding – som er bindeled mellem uddannelsesstederne og andre samarbejdspartnere i Kolding og omegn.
Campus Kolding arbejder for at skabe det bedst mulige studiemiljø i Kolding. Det sker blandt andet ved events og arrangementer, som enten er helt gratis eller meget billige for de studerende.
Ydermere hjælper de gerne nye og innovative idéer i gang (for eksempel med videreformidling af kontakter og økonomisk støtte fra Campus Puljen).
Se Campus Koldings ‘Velkommen til din nye studieby’ (PDF)
Campus Koldings hjemmeside
Facebook: Campus Kolding
Instagram: campuskolding
Campus Sport
Campus Sport tilbyder en række gratis og foreningsdrevne aktiviteter for studerende, der bor eller studerer i Kolding.
Hvis du har interesse for at skabe et bredere netværk i Kolding med andre aktive studerende – eller ønsker at prøve en ny sport af – så bør du kigge på Campus Sports tilbud. Her kan du blandt andet finde muligheder for at dyrke yoga, fodbold, padel, volleyball, kickboxing og mange andre spændende sportsinitiativer.
Instagram: campussportkolding
Få en god start med Mød IBA
Inden den officielle studiestart har du mulighed for at deltage i Mød IBA – to hyggelige ryste-sammen-dage, som er arrangeret af De Studerendes Råd (DSR). I løbet af de to dage er det nuværende studerende, som tager imod dig og står for hele programmet.
Her kan du møde dine kommende medstuderende, lære nye mennesker at kende på tværs af uddannelserne og få en tryg og sjov start på dit studieliv.
Dagene byder på sociale aktiviteter, teambuilding, fælles spisning og masser af hyggeligt samvær.
Internationale muligheder og udveksling – få international erfaring med IBA
Global Engagement and Partnerships
Når du læser en videregående uddannelse på IBA, har du mulighed for at tage et semester eller et kortere ophold i udlandet. Det er med til at give din uddannelse en international profil.
Vi samarbejder med en bred vifte af partnerinstitutioner over hele verden – også uden for EU’s grænser.
Som en del af din uddannelse kan du vælge:
- Semester i udlandet (fx via Erasmus+ eller Magellan Exchange, 4–6 måneder)
- Korte studieophold og studieture
- Sommerskoler i udlandet
- Internationale uger på IBA
- Praktik i udlandet
- Praktik som nyuddannet (Recent Graduate Traineeship)
Læs mere her eller kontakt IBA International – Global Engagement and Partnerships i lokale 1.08 eller på studyexchange@iba.dk
IBA Confucius Institute (IBACI)
På IBA Confucius Institute kan du tage kurser i kinesisk sprog og kultur. Som studerende på IBA er undervisningen gratis for dig.
Du har desuden mulighed for at deltage på Summer Camp i Shanghai og forskellige kulturelle aktiviteter, som foregår på IBA.
IBA Confucius Institute er et etableret samarbejde mellem Shanghai Lixin University of Accounting and Finance og IBA i Kolding. Formålet med IBACI er at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejde mellem Kina og Danmark.
Læs mere om Confucius Institute her
3. sal
Biblioteket
Biblioteket er stedet, hvor du kan få hjælp og vejledning til at finde supplerende materiale, når du skal skrive opgaver.
Det er også på biblioteket, vi hjælper dig med at håndtere dine referencer, og vejleder dig i brugen af referencehåndteringsprogrammet Zotero.
I løbet af studiet vil du få brug for mange data og informationer fra forskellige databaser. Du finder en oversigt over databaserne på bibliotekets side på iba.dk eller på Canvas.
Biblioteket er placeret på 3. sal som et åbent område, der mikser med det øvrige studiemiljø.
Praktisk på campus
Åbningstider
Bygningen (hovedindgangen)
Skolen er åben for offentligheden:
Mandag-torsdag 07-21.45
Fredag 07-17
Receptionen – lokale 1.12
Receptionen er åben for personlige henvendelser:
Mandag-torsdag: 08-12
Fredag: Lukket
Kongressen – lokale 0.01
Åbent alle døgnets timer syv dage om ugen. Brug klassens kode på Canvas for at åbne døren udefra.
Parkering
Som studerende skal du registrere din bil i UMS (se hvordan her) for at parkere på p-pladsen foran IBA.
Registreringen gælder så længe, du er studerende på IBA. Du kan også registrere dig på en iPad ved receptionen som gæst. Denne registrering gælder en dag.
Se parkeringsoversigten her for info om alternative parkeringsfaciliteter >>
Kantinen
I kantinen kan du betale med kontanter (danske kroner), betalingskort (MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, Visa Pay, JCB, UnionPay og Dankort.) Der kan også betales med MobilePay.
Kantinen er åben i tidsrummet:
Mandag-torsdag 07.30-14.30
Morgenmad serveres i tidsrummet: Mandag-fredag 07.30-10.30
Frokost serveres i tidsrummet: Mandag-torsdag 11-13.15
Fredag 11-13
Rengøring og pedel
Rengøring
IBA skal være et rart sted at studere, og derfor bliver der dagligt gjort rent.
Du er velkommen til at give rengøringspersonalet et praj, hvis du oplever, at rengøringen ikke er så grundig som normalt, eller hvis du er kommet til at spilde noget, du ikke selv kan få tørret op.
Pedel
Du er velkommen til at kontakte pedellerne, hvis du ser noget, som er gået i stykker (eller som er ved at gå i stykker). Det gælder også, hvis du ved et uheld er kommet til at ødelægge noget. Pedellerne kan kontaktes på telefon 25 28 47 97.
Førstehjælp og hjertestarter
Ved receptionen på 1. sal hænger en førstehjælpskasse, der er frit tilgængelig. Den indeholder blandt andet plastre og forbindinger.
Er der tale om mere alvorlige uheld, så gør følgende:
- Råb om hjælp. Råb hvilken etage du er på.
- Kontakt 1-1-2.
- Oplys hvor du er, og hvad der er sket.
- Hjertestarteren hænger i receptionen på 1. sal. Få hjælp fra personalet, hvis du er utryg ved at bruge hjertestarteren.


