Ledige stillinger
Her kan du se alle ledige stillinger på IBA

Om IBA
IBA Erhvervsakademi Kolding tilbyder videregående uddannelser i form af toårige erhvervsakademiuddannelser og 3,5-årige professionsbacheloruddannelser. Kendetegnende for IBA’s 16 forskellige fuldtidsuddannelser er, at de alle rummer praktikophold af tre eller fem måneders varighed – typisk hos en privat virksomhed. Efter endt uddannelse får mange af IBA’s 1.100 studerende job i selvsamme praktikvirksomhed.
Derudover har IBA 350 studerende hvert år på engelske bachelor- og masteruddannelser på fuldtid og deltid.
Ved siden af fuldtidsuddannelserne, tilbyder IBA flere end 250 forskellige fag på efter- og videreuddannelser og har hvert år cirka 12.500 medarbejdere fra erhvervslivet, som får nye kompetencer enten på firmahold, hvor undervisningen foregår på selve virksomheden, eller på åbne hold på IBA.
IBA har 139 fastansatte medarbejdere og 80 freelance undervisere.
IBA er i 2024 blevet institutionsakkrediteret for en ny seksårig periode. Det er den højeste udmærkelse en uddannelsesinstitution kan opnå. IBA arbejder tæt sammen med landets 7 andre erhvervsakademier og driver blandt andet et sekretariat i fællesskab.
