Hvad er IBA Nexttech?

IBA Nexttech har flere års erfaring med industriel 3D-print – også kaldet Additive Manufacturing.

IBA Nexttech blev etableret i 2017 af Business Kolding. I dag er vi en del af IBA Erhvervsakademi Kolding, som udbyder både fuldtids- og efteruddannelse inden for industriel 3D-print.

Desuden har vi løbende opgaver med at designe, udvikle, rådgive og fremstille prototyper for virksomheder og organisationer.

At undervise i industriel 3D-print kræver opdateret viden og en topmoderne maskinpark. Begge dele har vi naturligvis hos IBA Nexttech. Vi arbejder med en vifte af teknologier og materialer, der egner sig til forskellige typer af opgaver.  Det kan du læse mere om herunder.

IBA Nexttech finder du ved Kolding Havn. IBA Erhvervsakademi Kolding ligger som genbo på den modsatte side af vejen.

Udstyr

IBA Nexttech har et bredt udvalg af 3D-printere. Det betyder, at vi kan printe i flere størrelser og i adskillige materialer. Der kommer løbende nye printere til i takt med udviklingen. Det er til gavn for både studerende og de kunder, vi hjælper med opgaver inden for industriel 3D-print.

Desuden råder vi over scannere og moderne efterbehandlingsudstyr, som har indflydelse på det færdige resultat.

Som studerende på relevante fag kommer du selvfølgelig til at arbejde i vores laboratorium. Det store udvalg af udstyr betyder, at du har rigtig gode muligheder for at koble teori og praksis – uanset hvilken type af opgave, du arbejder med i undervisningen.

IBA Nexttech fremstiller kongekroner til Kolding Kommune.

Teknologi

Hos IBA Nexttech arbejder vi med flere forskellige 3D-print teknologier. Her er nemlig adskillige slags, der hver især har styrker og svagheder. Derfor er det helt afgørende for det færdige produkt at beslutte sig for den rette teknologi til opgaven.

En teknologi kan for eksempel være pulverbaseret eller væskebaseret. Valget af teknologi afhænger blandt andet af, om du skal printe i metal eller plastic.

Måske er der også brug for en efterbehandling. Den vælger man ud fra de krav, der stilles til produktet, og den finish, man ønsker.

Hos IBA Nexttech får du viden om, hvilken teknologi du skal vælge for at få det bedste resultat. Det gælder både for vores studerende, som har en opgave at løse, og for virksomheder, der skal bruge hjælp til et konkret projekt.

Anders fra IBA Nexttech, der arbejder med en 3D-printer, der kan printe med pulver.

Materialer

Hos IBA Nexttech har du mulighed for at printe i plast, metal og komposit.

Her er det helt afgørende, hvad det færdige projekt skal bruges til. Skal det være slidstærkt? Fleksibelt? Modstandsdygtigt? Er det en model, der skal anvendes i praksis, eller er den blot tænkt som design?

Vi klæder dig på, at du vælger den rette materiale til din opgave.

3d-printede genstande

 

 

Mød IBA Nexttech

Bliv medlem af IBA Nexttech

Vi samarbejder med mange virksomheder om at løse konkrete opgaver, når det gælder design, konstruktion og print af diverse løsninger udført i 3D-print.

Som virksomhed er der mulighed for at blive medlem hos IBA Nexttech. Et medlemskab giver rabatter og andre fordele i samarbejdet med os.

Vi har fire typer af medlemskaber. Det betyder, at I kan finde et medlemskab, som passer præcis til jeres behov.

I er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om muligheden for et medlemskab af IBA Nexttech.

Sådan arbejder vi med 3D-print

Læs nyheder fra IBA Nexttech og se eksempler på cases med industriel 3D-print.

Se mere her

 

 

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt


Foto af Karsten Friis Hansen
Karsten Friis Hansen
kfha@iba.dk
+45 25 36 37 22
Leder af IBA Nexttech
Foto af Anders Bo Christiansen
Anders Bo Christiansen
abrc@iba.dk
+45 50 27 16 51
Tekniker