Hvad er de største fordele ved at tage en online uddannelse, og hvordan får du mest muligt ud af den? Det har vi gode bud på, for på IBA har vi mere end 20 års erfaring med at gennemføre online uddannelser.

Her kommer først tre fordele ved online uddannelse.

 

1. Stor fleksibilitet

Fleksibilitet er et nøgleord på en online uddannelse. Der er i høj grad mulighed for at studere, når og hvor det passer dig bedst. Uanset om du er skarpest om morgenen eller om aftenen, kan du lægge de fleste timer dér. Måske er fleksibilitet afgørende for, at du i det hele taget kan tage en uddannelse. Det kan også være, du bare bor rigtig langt væk fra uddannelsesinstitutionen.

Du kan forvente både arbejde i studiegruppe og live-undervisning, men det meste af uddannelsen er selvstudie, og det er for mange en stor fordel.

 

2. Ro og fordybelse

En anden fordel er for nogle den ro og mulighed for fordybelse i stoffet, som en online uddannelse giver. Du har masser af mulighed for at dykke langt ned i de emner, du beskæftiger dig med. Du kan spole frem og tilbage i de videoer, der bliver lavet, så du er sikker på at få det hele med. Og så kan du gøre det uden mange forstyrrelser. Selvom et klasselokale for mange er et fedt, dynamisk sted at være, så kan uddannelsen bag skærmen noget andet, og det kan du udnytte fagligt.

 

3. Stærkt udbytte

Det er ikke en fordel, der er unik ved en online uddannelse, for det gør sig også gældende for dem, hvor du møder op fysisk. Fælles for begge er, at hvis du gør en indsats, kan du forvente et rigtig godt udbytte. Og du behøver ikke frygte, at du ikke får lige så meget ud af en online uddannelse. Mere om det i de gode råd herunder.

 

Studerende der arbejder på sin computer

 

Sådan bliver din online uddannelse en succes

 

1. Deltag aktivt

Jo mere aktiv du er, jo mere får du ud af det. Selvom du sidder bag en skærm fremfor et klasselokale, betyder det ikke, at du skal læne dig tilbage og være passiv. En aktiv tilgang og det rette mindset betyder, at du lærer mere, oplever større motivation og får stærkere relationer til undervisere og medstuderende. Hvis du er aktiv, kan du forvente mindst samme og måske større udbytte på en online uddannelse.

 

2. Forberedelse er guld

Din forberedelse belønner sig i form af, at du bliver dygtigere, løser opgaverne bedre og kan deltage mere aktivt undervejs. Det er både fedt for dig selv og din studiegruppe.

 

3. Udnyt din viden om dig selv

En online uddannelse giver unikke muligheder i forhold til at studere, når det passer dig. Og det skal du udnytte. Hvis du er mest effektiv om morgenen, så læg det meste arbejde der. Er du frisk som en havørn om aftenen, så er det måske dér, du skal sidde med studiet. Selvfølgelig skal det hele passe med interesser, familie og studiegruppe/undervisning, men du kan gøre meget for at hjælpe dig selv godt på vej. Simpelthen ved at udnytte din viden om, hvor du er stærkest.

 

3. Vis interesse for dine medstuderende

Selvom du ikke møder dem hver dag, så er gode medstuderende guld værd. Du har sikkert allerede relationer, der enten er skabt eller bliver vedligeholdt online, så det kan sagtens lade sig gøre. Og det er en rigtig god investering at skabe gode relationer på sit hold. Der er både faglig sparring og gode snakke at komme efter. Det skaber motivation og energi.

 

4. Husk dine undervisere

Ligesom det er en god idé at være opmærksom på sine medstuderende, så skal du heller ikke holde dig tilbage, når det gælder din underviser. De er parat til at svare på dine spørgsmål, og de vil rigtig gerne møde studerende, der viser interesse, nysgerrighed og lyst til at deltage.

 

5. Del ud af dine erfaringer

Uanset hvem du er, og hvad du tidligere har lavet, så har du en masse at byde ind med. Ud over at du selv får noget ud af at deltage aktivt, så får andre også noget ud af, at I deler jeres erfaringer på kryds og tværs. Hvis man byder ind – og andre også gør det – kan der opstå masser af inspirerende samtaler. Så tænd mikrofon og kamera og vis, hvem du er.