Siden virksomheden blev grundlagt i 2017, er Make Nordic blot vokset og vokset. Det vestjyske firma sælger arkitekttegnede møbler i bæredygtige design. Al handel til både ind- og udland foregår gennem en overskuelig og indbydende webbutik, der rent grafisk udstråler samme lette og lyse elegance som sortimentet af møbler.

Webbutikken styres af 23-årige Søren Hansen, der dimitterede fra IBA Erhvervsakademi Kolding i begyndelsen af 2023. Han har studeret e-handel som en overbygning på den Markedsføringsøkonom, han allerede havde med i bagagen.

– Før jeg var færdig som markedsføringsøkonom, var jeg helt opmærksom på den stigende udvikling inden for nethandel. For mig var det helt tydeligt, at alle virksomheder må gå den vej, hvis ikke de skal tabe kampen om kunderne, fortæller Søren.

 

Søren Hansen hos Make Nordic.
Søren Hansen valgte at pendle mellem Esbjerg og Kolding, mens han studerede e-handel hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Han kom i praktik hos Make Nordic, som også har til adresse i Esbjerg, og her har han fået job i dag.

 

Derfor besluttede han at studere e-handel. Og da han skulle i praktik som en indbygget del af uddannelsen, fik han lavet en aftale med Make Nordic, som på det tidspunkt havde fire års erfaring med opbygning af sin egen webbutik.

– Når man skal finde sit praktiksted, skal man vælge med omhu. Jeg var på udkig efter et firma med erfaring inden for webhandel, hvor jeg var sikker på, at jeg ville komme til at lære noget. Og hvor jeg samtidig kunne få lov at sætte mit præg på tingene, fortæller Søren.

Samtidig var han på udkig efter et praktiksted, hvor kemien også er god på det personlige plan. Her var det en klar fordel, at han kendte virksomheden og indehaver Line Olesen godt i forvejen. Da han læste Markedsføringsøkonom, var han nemlig også i praktik hos Make Nordic, som har kontorer og showroom i Esbjerg, hvor Søren selv bor.

 

Kendskab er vigtig

Og sammenholdet med Make Nordic gennem to praktikforløb har båret frugt. Begge parter har haft god tid til at se hinanden an, og derfor lå det også i kortene, at han kunne stemple ind som firmaets e-commerce koordinator, da uddannelsen på IBA var i hus.

– Praktiktiden er en virkelig god mulighed for at mærke efter, om man passer godt sammen med en virksomhed. Her i Make Nordic er vi flere fastansatte, som tidligere har været her i praktik. Så det betyder helt klart noget, at man kender hinanden i forvejen, siger Søren Hansen.

Tager man en erhvervsuddannelse på IBA, er praktikforløbet en del af uddannelsen. Efterfølgende er der typisk en tredjedel af de studerende, som får job i deres praktikvirksomhed.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Nicolaj Rønn er faldet godt til hos Asento.

Marketingbureau ansatte Nicolaj efter en vellykket praktiktid

Jacob Lund der sidder bag træ kort, han har designet.

22-årige Jacob har skabt sit eget firma, mens han studerede

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist