Glæden over IBA’s nye e-commerce uddannelse er stor. Undervisere og uddannelseschefen er ved at designe uddannelsens detaljer og kan næsten ikke vente til, de skal byde de første studerende velkomne til august. Studerende, som i tre et halvt år får lov til at fordybe sig i handel på nettet og digital markedsføring.

Og netop den fordybelse glæder lektor Anne Dorthe Larsen sig til. Hun har i flere år været frontløber på undervisning i e-handel på IBA:

– På den nye uddannelse får vi ekstra god tid at komme i dybden med den brede vifte af e-commerce emner. Dette giver os mulighed for at skabe en mere helhedsorienteret forståelse, hvor de forskellige elementer understøtter hinanden og bidrager til et stærkere læringsfundament. Samtidig kommer vi til at bygge et fælles fodslag blandt de studerende på holdene fra begyndelsen, forklarer Anne Dorthe begejstret.

 

Uddannelseskoordinator Anne Dorthe Larsen (i midten), uddannelseschef Mikael Rasmussen (venstre) og underviser Gitte Reeckmann (højre).
Uddannelseskoordinator Anne Dorthe Larsen (i midten) er i fuld gang med at udvikle IBA’s udgave af uddannelsen E-commerce og digital marketing. Her sammen med uddannelseschef Mikael Rasmussen og underviser Gitte Reeckmann.

 

IBA oplever en stigende interesse fra virksomheder, som mangler medarbejdere med en både bred og dyb viden om webhandel. Medarbejdere der kan drifte, optimere og vækste virksomhedernes digitale forretninger.

– Det er netop sådanne komplekse jobs, de nye studerende bliver klædt på til. For i løbet af de seks semestre på skolen får vi god tid til at lære dem om alt fra forretnings- og kundeforståelse, webteknologier samt datadrevet digital marketing og meget mere, forklarer Anne Dorthe.

 

Mikael Rasmussen og Anne Dorthe Larsen, der står og snakker.

 

At de kommende studerende skal ud i praktik i 20 uger på deres 5. semester, ser lektoren som en kæmpe styrke. Og hun glæder sig vildt til at undervise dem, når de mødes tilbage på studiet i det sidste studieår.

– I løbet af praktikopholdet ude i virksomhederne får de så meget ”hands-on” erfaring, som de kan komme tilbage og dele med deres medstuderende og os undervisere. Det bliver yderst interessant for diskussionerne i undervisningen, siger Anne Dorthe.

E-commerce og digital marketing er bygget op over syv semester med god plads til fordybelse i de emner, de studerende forelsker sig i. I god tid inden praktikopholdet på 5. semester begynder de studerende og virksomhederne at få øjnene op for hinanden. Det sker blandt andet – når IBA inviterer til en karrieredag, hvor virksomhederne kan præsentere deres arbejdsopgaver.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Nicolaj, der sidder ved et skrivebord hos virksomheden Asento.

E-commerce og digital marketing

Kig indenfor

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef