Forskningsprojekt
Forbedring af Markedsføringsstrategier gennem Transmedia Storytelling: Muligheder for Danske SMV’er i Oplevelsesøkonomien
Hvordan arbejder kulturelle SMV’er reelt med transmedia storytelling – og hvornår bliver det strategisk frem for intuitivt? Projektet udforsker hvordan transmedia storytelling anvendes, forveksling med andre strategier og klar narrativ struktur bagved den. Med afsæt i interviews og caseanalyse udvikles praksisnære heuristikker, der hjælper SMV’er med at styrke storyworld, publikumsengagement og strategisk sammenhæng på tværs af platforme.
Projektet undersøger, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i oplevelsesøkonomien arbejder med transmedia storytelling i praksis, og hvordan denne praksis kan forstås i en strategisk sammenhæng. Fokus er på, hvordan fortællinger udfoldes på tværs af platforme, og i hvilken grad dette sker som bevidst narrativt design eller som mere fragmenteret platformanvendelse.
Projektet er gennemført som et komparativt casestudie baseret på to cases og syv semistrukturerede interviews med praktikere og case-relaterede aktører. Med afsæt i eksisterende transmedia-teori og forskning i prosumer-engagement adresserer projektet en begrænset empirisk viden om transmedia-praksis i en SMV-kontekst.
Analysen viser, at transmedia storytelling ofte anvendes fragmenteret og uden tydelig narrativ kohærens. Der identificeres en begrebsmæssig uklarhed mellem transmedia storytelling og andre tværmediale kommunikationsformer samt en mangel på narrativ intention, governance og systematisk design af forbindelser mellem platforme.
Projektets bidrag er udviklingen af empirisk funderede heuristikker, der tydeliggør centrale spændinger mellem intention, organisation og implementering og fungerer som et praksisnært redskab til at arbejde mere strategisk med narrativ design i en SMV-kontekst.
Projektperiode
2025 –
Temaer
Digitalisering | IT | Multimedie | Kommunikation | Salg | Markedsføring
Kontakt projektlederen


