Selv jura bliver forståeligt, når Sarah tager fat. Hun er en helt fantastisk underviser.

Sådan siger Cecilie Fovsing. Og derfor kan det næppe undre, at hun indstiller Sarah Hedelund til prisen som Årets IBA Underviser. Cecilie læser ’professionsbachelor i International handel og markedsføring’ på IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor Sarah er underviser i erhvervsjura.

 

Sarah og Cecilie ved et bord
– Cecilie Fovsing har fået meget ud af Sarah Hedelunds praktiske tilgang til erhvervsjura.

 

Cecilie bider også mærke i, at hendes underviser altid er opdateret på ny lovgivning. Og konsekvenserne af de mange juridiske ændringer.

– I lektionerne inddrager Sarah både nye retssager og resultater fra hendes egen forskning. Det er med til at gøre undervisningen endnu bedre, fortæller Cecilie.

 

Sarah og Cecilie på trapperne
– Cecilie Fovsing har fået meget ud af Sarah Hedelunds praktiske tilgang til erhvervsjura.

 

Med Cecilies indstilling er Sarah nomineret som Årets IBA Underviser. Det er hun på lige fod med alle andre, som også er blevet indstillet. Kort før deadline har i alt 297 taget sig tid til at indstille deres underviser på enten en fuldtids- eller en efteruddannelse her på IBA.

Det er undervisere, som på forskellig vis har gjort indtryk. For eksempel når det gælder tilrettelæggelsen af deres undervisning.

– Sarah lytter altid på, hvad der fungerer for os studerende, og tilpasser sin undervisning efter det. Hun har en varieret undervisning, med en god kombination af oplæg og opgaver til os, og det fungerer sindssygt godt, forklarer Cecilie.

 

Sarah og Cecilie side om side ved IBA trappen.
– Sarah kan altid sætte eksempler på, så man forstår en paragraf, fortæller Cecilie.

 

Årets IBA Underviser er en lokal konkurrence. Formålet er at finde en vinder, som kan repræsentere IBA i den landsdækkende konkurrence om Undervisningsprisen, som siden 2019 er blevet uddelt af Uddannelses- og Forskningsministeriet blandt undervisere på de videregående uddannelser. Med prisen ønsker man at anerkende undervisernes store betydning for de studerende.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist