Amanda Jensen var stensikker på at fortsætte på en top-up, da hun afsluttede sin toårige uddannelse som markedsføringsøkonom. Og valget faldt på e-handel, fordi hun er nysgerrig på alt det, der driver den digitale markedsplads.
– Jeg havde bare lyst til at få endnu mere med i bagagen, fortæller Amanda, der læste begge sine uddannelser på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Men hvis hun i dag skulle vælge sin uddannelse om, så var hun sandsynligvis gået efter den helt nye uddannelse, som IBA udbyder fra sommeren 2025
Den samler nemlig e-commerce og digital marketing i en professionsbachelor, der tager 3 ½ år. Det giver masser af tid til at nørde med de områder, som interesserer Amanda allermest.
– Jeg synes, det giver så meget mening, at e-handel bliver omdrejningspunkt for en hel professionsbachelor. Og samtidig er der mange emner fra Markedsføringsøkonom, som går igen på den nye uddannelse, og det er superrelevant, når man beskæftiger sig med e-handel, fortæller Amanda.
Amanda Jensen arbejder som Junior Google Specialist hos Grow Media, efter hun afsluttede sin uddannelse hos IBA Erhvervsakademi Kolding.
IBA’s nye uddannelse hedder ’e-commerce og digital marketing’. Den kombinerer tekniske færdigheder med praktisk erfaring.
Det betyder, at de studerende blandt andet fordyber sig i forretningsforståelse, SEO, produktion af indhold, JavaScript og prototyping. Du kan læse mere om indholdet lige her.
– Du kan læse meget specifikt om, hvad I kommer igennem i løbet af undervisningen. Det er rart. For det betyder, at du har en klar idé om, hvad du kan forvente dig på den nye uddannelse, siger Amanda.
Amanda er i dag ansat som Junior Google Specialist hos bureauet Grow Media i Vejle, hvor hun også var i praktik i løbet af sin uddannelse. På den nye uddannelse ’e-commerce og digital marketing’ er der indbygget fem måneders praktik, når du når til 5. semester.