Dette er en ældre artikel. De personer, der er skrevet om, er nu kun nævnt med fornavne. Du kan derfor heller ikke længere se portrætbillederne, der tidligere indgik i artiklen. 

Finansbachelor Mathilde  giver hastigt sin telefon til en studiekammerat for at få ham til at fotografere hende sammen med én af dagens gæster på IBA, statsminister Lars.

Men hvad den studerende ikke ved er, at Tommy kaster sig ind bag hende og Lars og kommer med på fotoet.

Så da Mathilde efterfølgende vender sig om mod uddannelsesminister Tommy og spørger, om hun også må få et foto sammen med ham, svarer han hende grinende: ”Det har du faktisk allerede. Du har bare ikke opdaget det endnu.”

Hvad var SNAK-BAR?

Statsminister Lars, uddannelsesminister Tommy og iværksætter Birgit havde inviteret sig selv på besøg på IBA Erhvervsakademi Kolding torsdag den 15. november 2018.

Gæsterne bestod af en blanding af studerende (147), bestyrelse (15), medarbejdere (43) og alumner (13). Det er første gang, de grupper har været til et event sammen på IBA.

De tre gæster ville snakke med de studerende om forskellige emner under overskriften “Hvor skal Danmark hen?”.

“De fleste siger ja, når man ringer”

IBA emmer af practical jokes, hurtige kommentarer og latterbrøl, da erhvervsakademiets studerende torsdag eftermiddag og aften har besøg af Birgit, Lars og Tommy.

Og mens hjertevarme Birgit deler knus og rosende opmuntringer ud til alle omkring sig, fremkalder Tommy og Lars grin med deres tørre og sjove kommentarer.

Ikke mindst da rengøringsdronningen Tommy slår fast, at hun som iværksætter hverken skal sidde i Folketinget eller være minister! Hvortil Lars underfundigt bemærker, at ”de fleste nu siger ja, når man ringer”.

 

De unge vil have mere fleksibilitet

Både Birgit, Lars og Tommy lytter opmærksomt og nysgerrigt til de 200 studerende omkring dem og gør deres bedste for at svare på de unges udfordringer med at få studiejobs eller nystartede virksomheder til at hænge sammen med det at læse en uddannelse.

Og især Birgit og Tommy glæder sig over at høre, at så mange af ikke mindst IBAs e-designere enten er i gang med eller vil starte egen virksomhed efter studiet:

– Dem, der vil ud og tjene deres egen løn hjem, er dem, der holder Danmark i gang. Selvstændighed er jo en gave, fordi det er så fleksibelt, at man kan planlægge sin egen hverdag, slår erfarne Birgit fast.

 

Drive slår karakterer

Da Birgit bliver spurgt til, hvor meget hun kigger på karakterer, når hun ansætter unge i ét af sine mange firmaer, kommer svaret prompte:

– Jeg kigger på deres drive og motivation. Gnisten i øjnene. Slet ikke på karakterer.

Tommy nikker ved siden af, for drive og motivation har han også søgt de 150-200 gange, han som enten iværksætter eller McKinsey-konsulent har været med til at ansætte folk. Han synes dog, at karaktererne er med til at sige ham, hvorvidt ansøgeren har forstået studiets indhold.

– Men det er jo kun ved første job. Herefter er det vedkommendes erfaring, der tæller, byder Lars ind og bakkes op af Tommy.

 

Tommy høj af energi

Efter debatten i kantinen går turen ned i IBAs – til lejligheden indrettet – SNAK-BAR, hvor de studerende kommer endnu tættere på dagens gæster.

– Jeg er helt høj af energi. For sikke en stemning, der er her. Jeg er bestemt blevet bekræftet i, at de kommende generationer både er fremadskuende og energiske, smiler uddannelsesminister Tommy, inden han, efter tre gode timers snak og grin på IBA, sætter sig ind i sin ministerbil for sammen med sin gode veninde fra tv-programmet Løvens Hule, Birgit, at køre tilbage til København.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef