IBA tilbyder karrieremøder med fokus på efteruddannelse til dem, der gerne vil have en opgradering inden for sit fag, overvejer brancheskifte, jobskifte eller måske en helt ny karrierevej. Et af de møder gjorde det klart for Christina Beatrice Honoré, hvilken retning hun skulle gå i.

Inspirations- og karrieremøde

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Men ved du ikke helt, hvordan du skal gribe det an?

Så tag til et gratis karrieremøde.

Til mødet får du:

  • Afklaring om de muligheder du har for at efteruddanne dig.
  • Viden om, hvordan du kommer til at stå stærkere i din karriere.
  • Indblik i tendenser på jobmarkedet, og hvad de betyder for dig.
  • En guide til hvordan du kommer videre med dine drømme.

Læs mere og book et karrieremøde her.

Foto af Christina Beatrice
Foto af Christina Honore
Christina Beatrice har været glad for sit uddannelsesforløb på IBA, der begyndte efter et godt karrieremøde.

 

Det var faktisk slet ikke en del af den oprindelige plan, da Christina Beatrice Honoré i 2018 begyndte på faget Ledelse i praksis – og senere tog hele akademiuddannelsen i ledelse. Noget tid forinden havde hun nemlig tænkt sig at tage et fag inden for sit primære fagområde, salg.

Målet var at bygge på med frisk teori. En glimrende idé som udgangspunkt – og den helt rigtige løsning for mange.

Men inden hun tilmeldte sig faget, besluttede hun dog alligevel at tage en uforpligtende snak med IBA’s uddannelseskoordinator, Gitte Valentin. Den samtale fik stor betydning for Christina Beatrice, der efter hun begyndte på sin uddannelse er blevet Head of Sales and Marketing hos Agile Automotive i Vamdrup.

– Jeg fik stillet nogle rigtig gode spørgsmål til samtalen. Om hvad jeg arbejdede med nu, hvor jeg gerne ville hen, hvilken viden jeg skulle bruge, og hvad der kunne hjælpe mig på vej. Samtalen satte gang i en masse tanker og jeg fik lavet en uddannelsesplan. Jeg følte mig rigtig godt guidet, siger Christina Beatrice.

Foto af Christina og Gitte
Christina Beatrice fik stort udbytte ud af sparringen med IBA’s uddannelseskoordinator Gitte Valentin (th.).

 

I den plan stod der ikke noget om salg, men derimod ledelse. Meget tydede nemlig på, at det var den retning, Christina Beatrice gerne ville i. Hun skulle dog lige tænke over det nogle dage, før hun besluttede sig for faget Ledelse i praksis. Det blev en succes.

– Min underviser var virkelig dygtig, og jeg blev bidt af det med det samme. Jeg kunne se, at teorierne gav mening i min hverdag. Jeg syntes også, det var positivt at få papir på mine evner. Så besluttede jeg at tage hele akademiuddannelsen i ledelse, siger Christina Beatrice, der inden længe afslutter sin uddannelse.

Foto af Christina og Gitte

 

– Det har givet et kæmpe udbytte alt i alt. Det har hjulpet mig i min lederstilling og ikke mindst betydet, at jeg nu føler mig tryg i at være leder, siger hun.

Hun har masser af ros til underviserne, og så er hun glad for, at opgaverne har taget udgangspunkt i hendes egen virkelighed. På den måde har hun løbende kunne implementere meget af det, hun har skrevet om.

– Det hele begyndte med mødet med Gitte, der sendte mig i den helt rigtige retning. Jeg har været rigtig glad for min uddannelsesplan, siger Christina Beatrice.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef
Foto af Gitte Valentin
Gitte Valentin Sørensen
gvs@iba.dk
+45 72 11 82 63
Uddannelseskoordinator og administrativ leder
Studievejleder - efteruddannelse
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega