Hvad betyder kravene om bæredygtighed for den enkelte virksomhed? Og hvordan kan de lokale jobcentre hjælpe med at opfylde de krav?

Det var temaet for konferencen ”Bæredygtighed med nye perspektiver”, som Job7-samarbejdet afviklede fælles med IBA Erhvervsakademi Kolding og Business Kolding. Konferencen fyldte auditoriet på IBA, så interessen var stor blandt job- og virksomhedskonsulenterne i de syv kommuner, som samarbejdet favner.

Billede af Christian Aagaard Christensen og Britt Wendelboe
– Vi vil rigtig gerne i dialog med virksomhederne om, hvordan Job7 kan hjælpe dem med at arbejde videre med bæredygtighed, forklarer Christian Aagaard Christensen og Britt Wendelboe ved konferencen.

 

– Ingen bliver eksperter inden for bæredygtighed i løbet af en formiddag. Men vi kan kradse i lakken, så vores konsulenter har mere viden og et fælles ståsted, når de skal ud og i dialog med virksomhederne, fortæller Christian Aagaard Christensen, som er uddannelseskoordinator i Jobcenter Kolding.

Job7 vil gerne hjælpe virksomhederne at løse de opgaver, som det kræver at arbejde med bæredygtighed. Det handler om at finde ledige med de rette kompetencer – eller hjælpe dem med opkvalificering.

– Som et eksempel har vi gang i et projekt lige nu, hvor vi er ved at opkvalificere 15 ledige til højspændingsmontører. De skal bruges i forbindelse med etableringen af et stort solcelleanlæg, fortæller afdelingsleder Britt Wendelboe, som er medlem af styregruppen hos Job7.

 

Billede fra konferencen.
Konferencens deltagere var job- og virksomhedskonsulenter fra jobcentrene i Job7-netværket.

 

Brug for dialog

Hun nævner et andet frisk eksempel, hvor Job7 er gået i samarbejde med 25 virksomheder om at opkvalificere ledige akademikere til bæredygtighedskoordinatorer. Undervisningen foregår i et samarbejde med IBA.

– Vi vil rigtig gerne arbejde med opkvalificering – både af ledige og folk, som allerede er i ansættelse. Og derfor er der brug for, at vores konsulenter får en dialog med virksomhederne om, hvad det er for kompetencer, de er på udkig efter derude, siger Britt Wendelboe.

På konferencen var der også indlæg af CEO Stig Krogh-Pedersen, som fortalte om arbejdet med bæredygtighed i hans virksomhed – Elektro-Isola fra Vejle. Han roser initiativet med tirsdagens konference:

– Bæredygtighed rummer mange udfordringer og opgaver. Og derfor kan det også være en vej tilbage på jobmarkedet, for den som har de rette kompetencer, siger han.

 

Billede af CEO Stig Krogh-Pedersen
CEO Stig Krogh-Pedersen forklarede på konferencen, hvordan hans virksomhed, Elektro-Isola, arbejder med bæredygtighed i hverdagen.
HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist
Foto af Lars Jespersen
Lars Jespersen
ljes@iba.dk
+45 24 29 70 31
Markedschef
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega