Alternativ til HD-uddannelse

Vil du gerne videreuddanne dig? Så kan en akademi- eller en diplomuddannelse meget vel være den helt rigtige løsning for dig.

Med en akademi- eller en diplomuddannelse får du en fleksibel uddannelse, der tilgodeser både dig og din arbejdsplads. Begge uddannelser er tilrettelagt, så du kan passe dit job ved siden af studiet.

 

Billede af IBA's bygning.

Akademiuddannelse – dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du ligesom HD 1. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på diplomniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligivs gennemføre uddannelsen hurtigere.

 

Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del

En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.

En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.

Gennem uddannelsen vil der blive taget udgangspunkt i dit daglige arbejde, og ved hjælp af teori får du ny viden og perspektiver, som sørger for, at du udvikler dig.

Diplomuddannelsen giver dig adgang til uddannelser på Master- eller kandidatniveau.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligivs gennemføre uddannelsen hurtigere.

 

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have minimum en kort videregående uddannelse. Derudover skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

Vi optager desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

 

Undervisningssituation hos EVU på IBA

Her mødes teori og praksis

Undervisningen på akademi- og diplomuddannelsen er både helhedsorienteret og praksisnær.

Det betyder, at fagene retter sig meget direkte mod de arbejdsopgaver, man har på sin arbejdsplads.

Og undervisningen har en tæt kobling mellem teori og praksis. Undervisningen krydres med eksempler fra praksis, idet undervisningsteamet har rigtigt meget erfaring fra erhvervslivet.

 

Fordele ved en akademi- eller diplomuddannelse på IBA

  • På akademi- og diplomuddannelserne tager vi afsæt i virkeligheden og indretter os efter den. Det sikrer, at du, gennem teoretisk indsigt samt konkrete metoder og værktøjer, lærer, hvordan du anvender ny viden og udvikler dine færdigheder i praksis.
  • Det brede udvalg af uddannelser sikrer, at du, gennem teoretisk indsigt samt konkrete metoder og værktøjer, lærer, hvordan du anvender ny viden og udvikler dine færdigheder i praksis.
  • Du bliver rustet med praktiske værktøjer, der kan gøre din hverdag lettere.
  • Du møder et professionelt underviserteam med praktisk erfaring fra erhvervslivet.

Kontakt os


Foto af Gitte Valentin
Gitte Valentin Sørensen
gvs@iba.dk
+45 72 11 82 63
Uddannelseskoordinator og administrativ leder
Studievejleder - efteruddannelse
Foto af Jane Boysen Damgaard
Jane Boysen Damgaard
jbda@iba.dk
+45 72 11 82 39
Uddannelseskoordinator
Profilbillede af Charlotte Bøgel Hald
Charlotte Bøgel Hald
cban@iba.dk
+45 72 11 82 62
Uddannelseskoordinator
foto af Isabel
Isabel Garde-Hansen
igha@iba.dk
+45 72 11 82 31
Uddannelseskoordinator
Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator
Foto af Lene Frislev
Lene Frislev
lefr@iba.dk
+45 72 11 82 66
Uddannelseskoordinator
Foto af Malene
Malene Schøning Hansen
mhan@iba.dk
+45 72 11 82 65
Uddannelseskoordinator
Foto af Marianne Rasmussen
Marianne Rasmussen
mra@iba.dk
+45 72 11 82 61
Uddannelseskoordinator
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Karrieremøde & uddannelsesplan

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Et uforpligtende karrieremøde kan være det rigtige for dig.

Læs mere om karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

 

Realkompetence­vurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Hør om dine muligheder for merit her

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Økonomisk tilskud til efteruddannelse

Mange har mulighed for at søge tilskud til deres efteruddannelse via OmstillingsfondenKompetencefondeStatens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse muligheden.

Læs mere om dine muligheder her

Karina Vesterager

 

Skræddersyede uddannelser til virksomheder

Få et specialdesignet uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder.

Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og jeres forudsætninger.

Få et stræddersyet forløb

Billede af Morten Kier

 

Eksamensangst? Der er hjælp at hente

Du er ikke alene. Der er en del voksne studerende, som frygter eksamen.

Men der er hjælp at hente, og derfor hjælper Morten Kier studerende på efteruddannelserne med at overkomme angsten.

Læs mere om eksamensangst her

Generelle spørgsmål om efteruddannelse

Hvad er efter- og videreuddannelse?

Det er ganske enkelt en uddannelse, du tager som voksen – og efter din oprindelige uddannelse. Det kan enten være som supplement eller opdatering – eller inden for et helt nyt fag. Læs om vores efter- og videreuddannelser her.

Hvad er forskellen på efteruddannelse og en videregående uddannelse?

Videregående uddannelse er normalt den formelle uddannelse, der følger en gymnasial uddannelse, mens efteruddannelse er uddannelser der tager udgangspunkt i den enkeltes uddannelse, erfaring og ønsker – hvorpå man opbygger færdigheder eller erhverver sig specialiseret viden.

Hvad er uddannelsesniveauet på akademi-, diplom- og masteruddannelserne?

Tager vi udgangspunkt i en kort videregående uddannelse på et fuldtidsstudie, så er niveauet det samme, som hvis du tager en akademiuddannelse på IBA.

En bacheloruddannelse er på samme faglige niveau som en diplomuddannelse – og en kandidatuddannelse på fuldtid kan sammenlignes med vores masteruddannelser.

Vær opmærksom på, at engelske masteruddannelser normalt indeholder mellem 60 og 100 ECTS-point. De giver dermed færre ECTS-point end en dansk kandidatgrad, som svarer til 120 ECTS-point.

Det er virkelig mange år siden, jeg gik i skole - kan jeg mon finde ud af det?

Tro os, du vil ikke være den eneste på dit hold, der sidder og tænker sådan i sit stille sind. Når det er sagt, så er der en meget stor forskel på dit unge jeg og dit mere voksne jeg: Dit voksne jeg har erfaringer. Og erfaringer er værdifuld viden, som du kan bringe i spild og bruge til at skabe større forståelse med din nye viden.

Kan man blive for gammel til at tage en uddannelse?

Nej, slet ikke. Og heldigvis for det. For er det ikke spændende, at vi har muligheden for at lære nyt og blive klogere hele livet?

Hvordan får jeg tid til at læse et fag eller en hel uddannelse?

Jo, det er rigtigt; det tager faktisk tid at læse et fag. Der er undervisning, der er litteratur. som skal læses og der en eksamensopgave. På den anden side: Det er tid, som giver dig mulighed for at fordybe dig i udfordringer og problematikker i din dagligdag. Så i sidste ende sparer du måske tid.

Læs for eksempel historien om Christian Diercks-Misch, der sparer mange timer i sit arbejde.

Hvad er forskellen på fag/uddannelser og kurser/certificeringer?

På IBA Erhvervsakademi Kolding udbyder vi primært ECTS godkendte efteruddannelsesfag og efteruddannelser, men du har også mulighed for at tage en lang række af korte kurser og certificeringer, der ikke er ECTS godkendte.

Se vores udbud af kurser og certificeringer her.

Hvad betyder ECTS point?

ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et internationalt pointsystem til meritoverførsel inden for de videregående uddannelser. Det er med andre ord en fælles standard, der kan gøre det lettere for studerende at bevæge sig mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og lande.

ECTS-point tildeles kun til de studerende, der gennemfører uddannelsen og består eksaminer eller tilsvarende bedømmelser. Man får derved ikke tildelt ECTS-point ved blot at følge undervisningen. Og det er bl.a. her, at IBA adskiller sig fra andre udbydere, der ikke tilbyder eksamen og dertilhørende ECTS point.

Læs mere om IBA’s akkreditering her.

Kan jeg få vejledning i fag og efteruddannelser?

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Så kan et gratis og helt uforpligtende karrieremøde i forhold til efteruddannelse være det rigtige for dig.

Læs mere om hvordan du får et karrieremøde og får lagt en uddannelsesplan her.

Læs også om generel vejledning om efteruddannelser her.

Kan jeg få merit for min viden og erfaring? (Realkompetencevurdering/RKV)

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en videregående uddannelse på akademi- eller diplomniveau? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Læs mere om realkompetencevurdering her

Hvilke fag og uddannelser inden for bæredygtighed tilbyder I som efteruddannelse?

På IBA tilbyder vi flere fag og uddannelser, hvor der er fokus på, hvordan du gør din virksomheds strategi mere bæredygtig.

Læs mere om fag inden for bæredygtighed her.

Er du bekymret for eksamen?

Flere voksne frygter eksamen. Og for en gruppe af dem er frygten stå stor, at det helt afholder dem fra at begynde på en efteruddannelse. Der er heldigvis hjælp at hente, hvis du tilhører denne gruppe.
Morten Kier er lektor og vejleder for IBAs unge fuldtidsstuderende, og som noget nyt har du som studerende på efter- og videreuddannelse også mulighed for at få hjælp.
Læs mere om hjælp mod eksamensangst her.

Hvad betyder garanti for opstart?

På IBA Erhvervsakademi Kolding har vi valgt at garantere opstart på en række fag og kurser, så du bedre kan planlægge din uddannelse og ved, hvornår du bliver færdig og har de kompetencer, du har behov for.

Læs mere om garanti for opstart her.

Hvad er WISEflow?

WISEflow er et system til digital håndtering af eksamensprocessen.
Det skal benyttes let og enkelt til alle relevante eksaminer.

Læs mere om WISEflow eksamenssystemet her.

Hvad er jeres handelsbetingelser?

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega