Midt imellem de mange glade dimittender på stolerækkerne, sidder der én, som skiller sig ud. Han har bundet et stykke stof rundt om hovedet, så det fungerer som et pandebånd. Og i matchende nuancer bærer han en heldragt. Kyndige kan fortælle, at det er et Converse joggingsæt fra fodboldklubben Liverpool.

 

Emil Manthey Jakobsen
Emil Manthey Jakobsen fik uddannelsens Spirit Award, da han onsdag dimitterede fra IBA. Han fik den for sit gode humør, hvor han elsker at få latteren ”til at rulle” mellem sine kammerater.

 

Emil Manthey Jakobsen er kæmpe fan af netop den britiske topklub. Men han er mindst lige så stor fan af at skille sig ud fra mængden. Så derfor er det ikke et særsyn, at han går med pandebånd. Det er hans klassekammerater vant til. De er også vant til at grine, når Emil ruller sig ud. For han elsker at få folk til at le. Og især hvis han kan få latteren til at rulle fra kammerat til kammerat.

 

Emil Manthey Jakobsen
Emil eeeeeslsker foldbold og meget andet sport. Og så elsker han at skille sig ud, så derfor var Converse Joggingsættet fra Liverpool perfekt til lejligheden.

 

Det har han gjort så ofte i undervisningen på uddannelsen til Multimediedesigner, at han til dimissionen onsdag fik en pris for det. Spirit Award’en på hans hold gik til den, der havde sørget for det bedste humør.

– Jeg kan godt lide selv at have det sjovt. Så jeg er da stolt over, at mine undervisere også har sat pris på mit gode humør, flækker Emil i et stort smil.

 

Emil Manthey Jakobsen
Emil har ifølge sig selv ”lært sindssygt meget” på uddannelsen til Multimediedesigner. Han har elsket, at der på IBA er albuerum til at være den, man er.

 

Han har været glad for at læse Multimediedesigner på IBA:

– Jeg har lært sindssygt meget. Og samtidig synes jeg, at skolen er god til at rumme alle. Der er masser af albuerum til at være den, man er.

 

Emil Manthey Jakobsen
Emil brænder for at producere elektronisk musik. Gerne af den dramatiske slags, som kan bruges i film. Det håber han at komme til at leve af på et tidspunkt.
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Læs også

Studerende der spiller bordfodbold

Studieliv på IBA

Billede af Mie, der cykler foran Koldinghus

Kolding som studieby

Morten Neessen og Emil Mortensen.

Årets IBA Praktik

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef
John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist