Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen indviede officielt IBA d. 4 oktober med snor-klipning og taler.

Herefter blev hun vist rundt af to studerende og mødte flere af underviserne i faglokalerne.

9.000 kvadratmeter

Når man kommer ind af hovedindgangen, kan man tydeligt se de ovenliggende etager.

Der er træbeklædte elevatorskakte og flere “markedspladser” i bygningen.

Skolens nerve er den videnstrappe, som forbinder de forskellige universer inde i bygningen. Trappen kan også ses udefra.

Ane Halsboe-Jørgensen var meget imponerende:

– Det er tydeligt at mærke stoltheden over det her hus – hos både studerende og undervisere. Det er ikke bare vægge og tag. Det er gode rammer, som I vil bruge til at understøtte fællesskaber. Her er meget lyst og venligt, og det inspirerende miljø giver bare én lyst til at være her. Det glæder mig virkelig, at I har skabt et hus, som i den grad giver plads til fællesskaber, sagde hun og fortsatte:

– Her hos jer på IBA er det tydeligt at mærke det praksisnære. Her giver det mening for de studerende, hvorfor de skal lære de forskellige færdigheder. For de kan tydeligt se retningen. Det er det gode ved et erhvervsakademi som jer.

 

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen der klipper det røde bånd.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen klippede det røde bånd, som borgmester Jørn Pedersen og rektor Niels Egelund holdt imellem sig i IBA’s nye hus.

 

Ministeren deltog i indvielsen sammen med gæster fra erhvervslivet, ministeriet, kolleger fra søster-akademierne og alle IBA’s medarbejdere.

Og for sidstnævnte var fejringen kun lige begyndt, for fredag eftermiddag var startskuddet for en fantastisk medarbejderfest, hvor personalet hyggede sig sammen med god musik, underholdning og lækker mad. Alt sammen for også at fejre det nye flotte hus.

 

Jørn Pedersen på talerstolen.
Ministeren var på talerstolen sammen med blandt andre Koldings borgmester Jørn Pedersen og arkitekten Peter Kjær. På billedet har borgmester Jørn Pedersen taget sin IBA kasket på – helt bogstaveligt. Jørn Pedersen er nemlig også formand for IBA.

 

Billede fra åbningen.
IBA’s kantine har oplevet markant fremgang i antallet af besøgende i det nye hus. Og det selv om antallet af studerende og medarbejdere er det samme som tidligere. Men den centrale placering giver flere lyst til at spise der. Fredag blev der disket op for alle gæster.

 

Billede fra åbningen.

 

– Det er tydeligt at mærke stoltheden over det her hus – hos både studerende og undervisere. Det er ikke bare vægge og tag. Det er gode rammer, som I vil bruge til at understøtte fællesskaber. Her er meget lyst og venligt, og det inspirerende miljø giver bare én lyst til at være her. Det glæder mig virkelig, at I har skabt et hus, som i den grad giver plads til fællesskaber, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

 

Billede fra åbningen.

 

Fordi en landsdækkende undersøgelse på landets videregående uddannelser netop har vist, at karaktererne fylder for meget for mange studerende – ville ministeren også gerne tale med IBA’s studerende, da hun var på besøg. Hun glædede sig over, at IBA’s nye hus i den grad giver mulighed for at dyrke fællesskaber og samvær. For det er med til at give trivsel og modvirke stress, mener hun.

 

Billede fra åbningen.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef