Forskningsprojekt
Private grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse
Der er en særdeles righoldig retspraksis vedrørende grundejeres erstatningsansvar, når en person falder og pådrager sig en personskade på et sted, hvor en grundejer har pligt til at glatførebekæmpe. Området er dog kun sporadisk omtalt i nyere litteratur.
Ved en dybdegående behandling og systematisering af lovgivning, retspraksis og juridisk litteratur opstilles nogle overordnede kategorier, som kan bidrage med ny, relevant viden om emnet. Derudover præsenteres vores betragtninger om bevisbyrden i glatførebekæmpelsessager, som kan volde både sagsøger og sagsøgte problemer i retssager.
Analysen vil tage udgangspunkt i en ikke-udtømmende kategorisering af faktuelle forhold, som domstolene i nyere praksis har lagt vægt på i bedømmelsen af grundejeres erstatningsansvar, når en person glider som følge af manglende glatførebekæmpelse. Derudover vil analysen søge at besvare, hvornår culpaansvaret bevæger sig fra almindeligt til skærpet.
Projektperiode
2020–2022
Temaer
Økonomi | Finans


