Kulturforståelse er noget af det, den smilende Ishita er god til. Og så har hun sprogøre og taler flere forskellige sprog. Også lidt dansk, da hun har bestået to niveauer (ud af seks red.) på sprogskolen i Kolding allerede. Hun har ti års erhvervserfaring med salg og kundeansvar fra sit hjemland og nu også en spritny MBA fra Coventry University og IBA Erhvervsakademi Kolding.

Jo – den 35-årige Ishita Paul har mange kompetencer, og hvis det lykkes hende at finde et fuldtidsjob i en dansk virksomhed, vil hun bruge sine stærke evner til at tale med folk og skabe gode relationer.

– Jeg har forelsket mig i Kolding og det stærke netværk, jeg har fået opbygget her. Men jeg er selvfølgelig fleksibel og klar til at flytte derhen, hvor mit næste job er, siger Ishita Paul fra Indien.

 

Photo oh Ishita drawing on a glass door
– Her i Danmark er det ikke kun evner/skills, virksomhederne kigger efter. Her handler det meget om, hvordan jeg er interesseret i dem og deres kunder. Samt hvem jeg selv er som person, siger Ishita, som allerede har været til et par samtaler.

 

Hun kom til Kolding i januar 2024 for at læse sin selvbetalte MBA på IBA. En lederuddannelse, som IBA sælger i samarbejde med Coventry University, og hvor de studerende også selv betaler alle leveomkostninger uden nogen former for offentlig støtte.

Ishita bor i en studiebolig i Kolding, som hun skal flytte ud af, når hendes studievisum udløber til jul. Har hun ikke fundet et fuldtidsarbejde inden da, skal hun samtidig rejse hjem til Indien.

 

Ishita har lært så meget af sine to år i Danmark

Den belæste Ishita søger alle de relevante jobs, hun kan komme i nærheden af. Jobs – hvor hun kan bruge sine mange evner og gerne i en virksomhed, som handler med det asiatiske marked. Lykkes det ikke, så rejser hun hjem til Indien og finder sig et godt lederjob. Og hun vil stadig synes, at hendes to år i Danmark har været fantastiske og yderst lærerige.

 

Photo of Ishita standing on stairs
I Danmark skal man ikke sige, hvilken titel man går efter – men derimod, hvad man gerne vil arbejde med, erfarer Ishita Paul i sin jobsøgning.

 

I de år har hun også haft et spændende studiejob hos ZamNordic i Kolding. Her hjalp hun med at udvikle virksomhedens strategi og var med på en 24-dages rejse rundt i Zambia sidste sommer for at skabe relationer mellem myndighederne og danske virksomheder. Virksomheder som producerer bæredygtige løsninger til eksempelvis drikkevand, som de kan eksportere til det afrikanske marked.

Og netop det med at skabe professionelle relationer er, Ishita er god til. Bæredygtighed er hun passioneret omkring, men hun søger job bredt i alle brancher i Danmark.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Studerende der sidder med sin computer

Læs mere om IBA’s international bacheloruddannelser

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef