De røde papirflag fra Hoffmann viser de 150 gæster ind fra Østerbrogade. Ind langs åen over for SDU. Og så til venstre åbner IBA’s campus sig.

En meget speciel bygning, der udefra mest ligner en firkant, der har fået et ”vrid”. Men indenfor lyder der mange ”nøøj” og ”åhh’er”.

 

IBA før panellerne blev sat på.
Først i slutningen af februar kommer facaden på IBA’s campus på plads, når håndværkerne begynder at skrue meterhøje plader med pulverlakeret aluminium i rødbrune nuancer på plads. IBA flytter ind til sommer.

 

To personer står og kigger ud af vinduet i den ikke færdige byggning.

 

Dagslyset kommer ind

For det, at man som besøgende kan se himlen over 6. etage, overrasker. Her kommer ovenlysvinduerne til at trække dagslyset ind i bygningen. Og det samme gør den ”sprække” med meterhøje vinduer, som snor sig rundt langs bygningens videnstrappe hele vejen op.

– Det her er en meget speciel bygning. For os har den givet store udfordringer, og vi har måtte designe helt specielle understøtninger til vores stålbjælker, lyder det fra Jan Jespersen, som er underleverandør fra Peikko Group.

 

Billede fra rejsegilde. To personer står og kigger op i den nye bygning.

 

Rejsegilde
Et byggeri der i den grad har udfordret underleverandørerne, fordi det har krævet flere specialløsninger. Til gengæld er resultatet blevet helt unikt.

 

IBA ansatte og bestyrelse til rejsegilde.
Humøret var højt, da IBA holdt gilde for sin nyt campus. Her er det arkitekt Peter Sand fra Kjaer & Richter – som her pointerer noget med loftet. Foran ham står henholdsvis rektor Niels Egelund og Brian Stein, der ud over at være direktør i Kolding-bureauet Adtention også er næstformand for IBA’s bestyrelse.

 

Flyvende etager

Sammen med andre underleverandører og resten af gæsterne til rejsegildet står han med nakken tilbage og betragter de flyvende etager og husets specielle lysindfald.

– Ja, her kommer både studerende, undervisere og ansatte til at kigge både op og ud i løbet af dagen, smiler Brian Stein, der ud over at være direktør i Kolding-bureauet Adtention også er næstformand for IBA’s bestyrelse.

Brian Stein kan næsten ikke være i sin egen krop af stolthed. For tilbage i 2016 var han med til at vælge netop arkitektfirmaet Kjaer & Richters forslag frem for tre andre:

– Det lever mere end op til, hvad tegningerne viste. Her er der ingen standarder – men kun unikke løsninger. Jeg er så stolt.

 

Tale bliver holdt til rejsegilde.

 

Håndværkere til rejsegilde
Inden gæsterne blev sluppet løs i bygningen, havde Brian Stein i forbindelse med sin hyldesttale fået alle håndværkerne – eller mændene i de orange og gule veste – til at rykke op forrest i forsamlingen. Og her skulle de stille sig foran hinanden, så de kunne give hinanden et ordentlig klap på skuldrene for godt arbejde. For tidsplanen holder, og IBA får nøglerne til byggeriet torsdag den 4. juli.

 

Niels Egelund, der holder tale til rejsegildet.
– Nu har vi været godt gemt af vejen på Ålegården i 3 år. Nu glæder vi os til at komme frem i lyset med vores fantastiske nye campus – lige over for SDU, siger Niels Egelund, der er rektor på IBA.
HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef