Dette er en ældre artikel. Personer, der er skrevet om, er nu kun nævnt med deres fornavne. Du kan derfor heller ikke længere se billederne, der indgik i artiklen.

 

Papirstynde røde lanterner med gule snore hang ned fra loftet med meters mellemrum, farvestrålende kinesiske aviser lagt frem på bordene og på et tre meter højt lærred blev det nationale tv-show ”Spring Festival Galla” genudsendt.

Ja, alle IBA-studerende fik mandag en lille smagsprøve på det kinesiske nytår. Den første dag i det nye år – abens år – blev fejret i kantinen på Ålegården af herboende kinesere.

Formålet med Confucius Institute

  • Skabe større forståelse og venskab imellem danskerne og kineserne
  • Styrke samarbejdet mellem Danmark og Kina
  • Fremme handel mellem danske og kinesiske virksomheder.

Kontakt os
E-mail: confucius@iba.dk

Og det var netop meningen, for IBA Erhvervsakademi Kolding har et tæt samarbejde med Kina med navnet Confusius Institute. Samarbejdet går blandt andet ud på at skabe større forståelse og venskab imellem Kina og Danmark. Samt ikke mindst at give flere danskere kendskab til kinesisk kultur og sprog, så danske virksomheder kan sælge deres produkter i Kina og udbygge samarbejdet med kineserne.

Daværende leder af Confucius Institute, universitetsprofessor Gail, stod sammen med IBA’s internationale afdeling i spidsen for det kinesiske arrangement i anledning af den kinesiske nytårsaften den 7. februar 2016.

Geil var sammen med sin mand gået i køkkenet. Her viste parret kantineleder Brian, hvordan han skulle fremstille de såkaldte ”Dumplings”, som er Kinas svar på Ravioli. De saftige pastaer med forskelligt kødfyld blev herefter serveret i skåle rundt på bordene, så alle studerende på IBA’s videregående uddannelser kunne smage. Og samtidig var et helt bord i buffeten fyld med kinesiske retter i flere dage.

Kineserne fejrer nytår meget lig danskernes jul med god mad og hygge med familie og venner. Og masser af det i hele 15 dage i træk.

Duften af de kinesiske retter og den flotte pynt gav næsten den 24-årige kinesiske studerende Hui tårer i øjnene. Hun læser til professionsbachelor i international handel og markedsføring på engelsk og har været på IBA i snart to år. Og selv om hun er glad for at bo i Kolding, som er meget forskelligt fra hektiske Kina, så savner hun sin familie hjemme i Kina – især omkring højtiderne. Derfor var hun glad for sammen med de andre kinesere at udbrede kendskabet til sit hjemland.

– Her i Danmark er alle lige, og velfærden er god. Her er stille og roligt. Helt perfekt for midaldrende folk, siger hun med et lille smil.

 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Foto af Ildikó Antal
Ildikó Antal
ilan@iba.dk
+45 25 28 45 47
Director, IBA International & Confucius Institute
Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef