Børn på 2 og 4 år er vældig søde, men kræver også en del opmærksomhed. Der er f.eks. brug for bleskift, ostehaps eller Hjulene på Bussen på repeat. Særligt udfordrende bliver det, hvis de er hjemme fra lukkede institutioner, og du samtidig forsøger at arbejde eller gennemføre et studie – som mange i en tid med corona nok har erfaret.

Det gælder også 32-årige Julie Siggestrøm Erbs, der netop er blevet færdig med uddannelsen Financial Controller på IBA. Men til trods for at hun i perioder har skulle holde styr på både uddannelse, sine to små drenge og mere til, har hun klaret sin uddannelse på fineste vis.

 

Billede af Julie Siggestrøm Erbs
Julie har klaret sig så godt igennem studiet til Financial Controller, at hun gik ud med et snit på 11,07. Det udløste en ekstra pris til IBA’s dimission.

 

Med et gennemsnit på 11.07 blev hun til dimissionen belønnet med prisen for uddannelsens højeste karaktersnit.

– Jeg har knoklet for det, men jeg har virkelig også oplevet en kæmpestor udvikling fagligt. Men det skyldes også, at undervisningsformen har passet mig virkelig godt her på IBA, siger Julie.

 

Billede af Julie Siggestrøm Erbs
Hun har været rigtig glad for at gå på IBA og roser især undervisningesformen, der passede hende rigtig godt.

 

Hun har tidligere gennemført en bachelor i mellemøstlige studier på universitet. Selvom hun også lærte meget her, var det ikke det perfekte match.

– Jeg kan rigtig godt lide, hvor virkeligheds- og praksisnært det her været her på IBA. Mit snit er meget højere nu end på universitet, siger Julie.

 

Billede af Julie Siggestrøm Erbs og andre prismodtagere
Her står Julie sammen med prismodtagerne fra de andre uddannelser.

 

Hun var i løbet af sin uddannelse i praktik hos Sagro i Esbjerg. Siden hun afsluttede praktikken, har hun været studentermedhjælper. Nu venter en fuldtidsstilling hos virksomheden, der rådgiver inden for landbrug. Julie har en fortid i minkbranchen i både hjemlandet Norge og her i Danmark, og nu skal hun altså fortsat kombinere to store interessere i økonomi og landbrug.

– Det er megafedt. Jeg er virkelig glad for det. Jeg skal blandt andet sidde med bogføring og regnskab, og det er jo inden for landbrug, som passer godt med det, jeg har lavet før. Det er to fluer med ét smæk, siger hun med et smil.

 

 

Financial Controller

På Financial Controller får du kompetencer til at arbejde med økonomistyring, regnskab, controlling og revision i virksomheder.

Du får viden om økonomiske, juridiske og samfundsmæssige forhold, der gør sig gældende både i danske og internationale virksomheder.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Læs også

Studerende der spiller bordfodbold

Studieliv på IBA

Billede af Mie, der cykler foran Koldinghus

Kolding som studieby

Morten Neessen og Emil Mortensen.

Årets IBA Praktik

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef