Nickie Prangsgaard Meyer er uddannet frisør, har arbejdet med bogføring for virksomheder, og hun har arbejdet for et grafisk firma, hvor hun bl.a. lavede klistermærker til motorsporten. Så hun har en del forskellig erfaring, før hun som 32-årig og alenemor fandt vejen til IBA’s uddannelse som Financial Controller.

Da hun gik hjemme i et års tid med en sygemelding på grund af stress, overvejede hun fremtiden. Hun skulle ikke tilbage til frisørfaget, for hendes arbejdstider hang ikke sammen med at være alene med sin nu 4-årige søn Luca. Samtidig ville hun hellere noget med tal. Så Så da hun faldt over uddannelsen som Financial Controller på IBA, meldte hun sig til.

 

Foto af Nickie
Den nybagte Financial Controller begynder som revisor trainee hos Beierholm Revision, hvor hun også var i praktik i løbet af sit studie på IBA.

 

Det har hun ikke fortrudt et eneste sekund, for hun har været superglad for det. Af mange gode grunde. Der har været et godt studiemiljø, og hun har nydt den frihed, der fulgte med at være studerende.

– Det har også været superinteressant at lære noget nyt. Og ikke mindst at se, at jeg kunne finde ud af det, siger Nickie.

Den nybagte Financial Controller er allerede i job. Hun er nemlig fortsat på sin praktikplads, Beierholm Revision i Fredericia, og med det friske diplom i hånden begynder hun snart som revisor trainee i firmaet.

 

Studiepris for godt humør

I hendes studietid på IBA var de syv i klassen, og de har haft det rigtig hyggeligt sammen.

 

Foto af Nickie med diplom i hånden
Ved sommerens dimission modtog Nickie Prangsgaard Meyer årgangens studiepris for sit sociale aftryk på IBA.

 

– Aldersspredningen var stor, for én af de studerende kom lige fra gymnasiet, mens vi var en del, der allerede havde været ude i erhvervslivet. Det betød, at vi kunne sparre med hinanden på forskellige måder. Studenten havde måske det teoretiske mere i frisk erindring. Til gengæld havde vi andre erfaring fra erhvervslivet, og den kobling har været rigtig god, siger Nickie.

 

Nickie, der står på trappen på IBA
Med sin uddannelse som Financial Controller har 34-årige Nickie fuldendt et sporskifte fra frisør til revisor.

 

Hun har selv bidraget til det gode studiemiljø i en sådan grad, at hun ved sommerdimissionen modtog årgangens studiepris. Begrundelsen var ganske enkelt, at hun altid er kommet med godt humør, og at hun altid har været villig til at hjælpe. Dertil kommer, at hun har taget en stor tørn i studierådet og som tutor. Trods nok at se til valgte hun at tage sig tid til den frivillige indsats.

– Jeg har det sådan, at hvis man har noget at sige, så må man også gribe de muligheder, der er, til at sige det.

 

Klassefoto af Financial Controller klassen
– Det har også været superinteressant at lære noget nyt, siger Nickie om sin uddannelse på IBA.
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Morten med sin kone foran trappen på IBA

Morten ville give studieprisen til sin hustru

Foto af de 2 piger

Anne og Mie har gjort det sjovere at studere på IBA

Janni Bergendorff

Læs om Financial Controller

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist