Sådan skal den skæres!

27-årige Mads Hedemark Johansen er netop blevet færdig med sin professionbachelor i International handel og markedsføring. Og ved dimissionen på IBA Erhvervsakademi Kolding modtog han også årgangens studiepris.

 

Billede af Mads Hedemark Johansen
Mads Hedemark Johansen er nyuddannet professionsbachelor i International handel og markedsføring. Uddannelsen udbygger og lægger oven på, hvad han allerede har lært på Markedsføringsøkonom.

 

Så det er ret godt gået af Mads, som for blot få år siden arbejdede som industrislagter hos Danish Crown i Holsted – og dengang ikke havde nogen klar plan om at læse videre.

– Det har været en lang rejse for mig. Selv om jeg var glad for at være slagter, så ville jeg gerne læse videre. Men jeg havde bare ingen idé om, hvad jeg ville. I hvert fald ikke før jeg opdagede, at der er noget, som hedder et erhvervsakademi, fortæller Mads.

På det tidspunkt havde han været slagter i mere end tre år. Nu valgte han et ganske markant sporskifte, da han i første omgang begyndte at læse Markedsføringsøkonom hos IBA. Og Mads kan snildt få øje på den røde tråd:

– Jeg havde lyst til at bygge videre på min erhvervserfaring og sætte den i et nyt perspektiv. Og det er lige præcis, hvad man gør på et erhvervsakademi. Her er der stort fokus på sammenhængen mellem teori og praksis, fortæller Mads, som er Vejen, hvor han stadig bor.

 

Mads Hedemark
Det er med både eksamen og studiepris, at Mads nu forlader IBA efter to færdiggjorte uddannelser.

 

Tidligere har han forsøgt sig med andre uddannelser – blandt andet på Søfartsskolen – men hver gang er han hoppet fra. Det var derfor, Mads valgte at gå i lære som industrislagter hos Danish Crown.

– På de andre uddannelser havde jeg svært ved at se, hvad slutmålet skulle være. Og så endte det med at gå ud over motivationen, der styrtdykkede, fortæller han.

 

En stor rygsæk

Allerede før han bestod Markedsføringsøkonom, besluttede Mads sig for at læse videre på IBA og tage en professionsbachelor i International handel og markedsføring. Uddannelsen har fokus på virksomhedens strategiske grundlag, forretningsudvikling og salg i et internationalt perspektiv. Som en del af sin uddannelse har han været i praktik på Danfoss.

Nu bliver næste step at tage en kandidat, så han om to år kan kalde sig Business Controller.

– Jeg kan godt lide at bruge hovedet og elsker at studere. Så det ender med at blive en helt stor rygsæk efterhånden, smiler han.

 

Det har været en fed oplevelse

Glæden ved at studere omfatter ikke kun det faglige, han er også glad for den sociale del af studielivet. På IBA har Mads blandt andet arbejdet i Uddannelsesudvalget, og den frivillige indsats gav ham altså årgangens studiepris.

– Jeg har fået masser af sjove og gode venskaber ud af at arbejde med studielivet på IBA. Det har været en virkelig fed oplevelse, der slet ikke kan gøres op i kroner og ører. Der har været andre før mig, som har gjort en stor indsats, og det arbejde har vi så bygget oven på. På samme måde vil der komme andre, som bygger videre på det, som vi har gjort.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Læs også

Louise Vesterled

Dygtige Louise har deltaget i næsten alt på IBA

Ajay og en klassekammerat.

Læs om uddannelsen International handel og markedsføring

Hold foto af Markedsføringsøkonom

Læs om uddannelsen Markedsføringsøkonom

Camilla Enevold Marras

Camilla fandt både webshop-job og kæreste på IBA

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist