Når IBA holder åbent hus lørdag den 1. februar, så er arrangementet ikke kun for unge, som overvejer deres kommende fuldtidsuddannelse. Her kan du nemlig også møde uddannelseskoordinator Isabel Garde-Hansen (foto), der svarer på spørgsmål, hvis du går med tanker om at tage efteruddannelse.

– Mens de unge hører om vores fuldtidsuddannelser, så oplever vi ofte, at deres forældre gerne vil høre om deres egne muligheder for at tage mere uddannelse. Derfor er det helt naturligt, at vores afdeling for efteruddannelse også er med, når IBA holder åbent hus, fortæller Isabel.

Hun tilføjer, at man ikke behøver at komme i selskab med en søn eller datter. Alle er naturligvis velkommen til at dukke op og høre om de mange efteruddannelser på IBA.

Isabel kan også fortælle om de forskellige støttemuligheder, der er, hvis du overvejer at læse et eller flere fag. Det gælder for eksempel Omstillingsfonden, som støtter efteruddannelse med helt op til 10.000 kroner om året.

– Man kan altid kontakte IBA, hvis man ønsker efteruddannelse. Men åbent hus-arrangementet er en fin mulighed for at opleve huset indefra og få svar på sine spørgsmål over en kop kaffe, siger Isabel.

Årligt er der 13.200, der læser en kortere eller længere efteruddannelse på IBA, som ligger centralt placeret i Kolding.

Der er åbent hus på IBA den 1. februar fra klokken 12 til 15.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist