For designere er det en ultimativ udfordring at skabe en ny lampe. For hvordan finder man på noget nyt, der ikke er set før?

Det er lige præcis den udfordring, som IBA Erhvervsakademi Kolding stiller sine studerende på uddannelsen Entreprenørskab og design. Og kun fantasien sætter grænser – så længe de kan begrunde deres valg.

– På vores uddannelse lærer de studerende at arbejde med alle faser i entreprenørskabs-processen. Først har vi haft fokus på research og udvikling. Og med dette projekt er der så fokus på, at de studerende kan omsætte deres koncept til et produkt, der rent faktisk kan skabes som en prototype og vises frem for andre, siger Ditte Hoffmann Kærslund, der er lektor og underviser på Entreprenørskab og design.

 

Studerende viser lamper på lampeudstilling på IBA.
– Vi har skabt et møbel til de mange planteentusiaster, der har eksotiske planter i deres hjem. Mange planter er jo rigtig dyre, og man vil gerne give dem de bedste forudsætninger. Samtidig er vores møbel lavet i et fint nordisk design, som vil passe i mange hjem, siger Line Sangill.

 

De mange prototyper præsenteres ved en velbesøgt fernisering på IBA. Og de studerende må svare på mange nysgerrige spørgsmål fra interesserede gæster.

De mange lamper har vidt forskellige udformninger og formål. Her er blandt andet en genfortolkning af PH-lampen, hvor lyset kan afspejle præcis den stemning, man ønsker at skabe. En anden gruppe har fremstillet et unikt plantemøbel, så sjældne stueplanter kan få præcis det lys, de skal bruge for at overleve.

 

Studerende viser prototyper på lampeudstilling.
Lampe-udstillingen får altid lov til at stå i et par uger, så andre studerende og husets gæster kan nå at kigge forbi og beundre de originale indfald, som – for en stund – er med til at kaste lyt lys over IBA.

 

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Læs også

Studerende der spiller bordfodbold

Studieliv på IBA

Billede af Mie, der cykler foran Koldinghus

Kolding som studieby

Morten Neessen og Emil Mortensen.

Årets IBA Praktik

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist