Akademiuddannelse i Salg og markedsføring
Marketingstrategi og forretningsudvikling
16.11.2026 – 08.12.26
Se undervisningsdage +
02.11.2026
10 ECTS
Se dine muligheder +
Fra mavefornemmelser til strategiske marketingvalg
Du arbejder måske allerede med markedsføring – eller med aktiviteter, der kredser omkring det.
Men mangler du nogle gange overblikket? Den strategiske retning? Værktøjer, der kan løfte både dine beslutninger – og din rolle?
Marketing med mening – målrettet dig, der allerede arbejder med det
Marketingstrategi og forretningsudvikling er for dig, der ikke er marketingspecialist – men som gerne vil være bedre klædt på til marketing og at gå fra at udføre markedsføringsaktiviteter til også at kunne tænke og lede strategien bag. Med ro i maven og rygdækning i teorien.
Du får markedsføring i øjenhøjde – ikke teorier for teoriens skyld
Undervisningen tager afsæt i virkeligheden, med cases og praksisnære eksempler, og giver dig konkrete modeller og værktøjer, du kan bruge med det samme.
Du lærer at tage bedre beslutninger, argumentere for dem internt og skabe mere sammenhæng mellem virksomhedens drift og udvikling.
Læs Marketingstrategi og forretningsudvikling som del af akademiuddannelse i Salg & markedsføring eller som et selvstændigt fag.
Hvorfor er en marketingstrategi vigtig?
En marketingstrategi fastlægger virksomhedens mål og retning inden for markedsføring. Den definerer ikke bare, hvad virksomheden vil opnå – men også hvordan.
Det er virksomhedens roadmap i et marked, hvor konkurrence, kundebehov og trends konstant bevæger sig.
En skarp marketingstrategi
- Skaber retning og prioritering
- Forbinder marketingindsatser med forretningsmål
- Fokuserer på markedsudvikling og gør det muligt at agere frem for at reagere
- Styrker brandet og positionen på markedet
- Øger sandsynligheden for at ramme de rigtige kunder – på den rigtige måde
Dét får du som medarbejder ud af faget
- En strategisk forståelse for markedsføring, forklaret i øjenhøjde.
- Konkrete værktøjer, der styrker din rolle og beslutningskraft i hverdagen.
- Evnen til at analysere og se sammenhænge mellem drift og udvikling.
- Større gennemslagskraft i dialogen med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere.
Dét får du som arbejdsgiver ud af faget
- En medarbejder, der kan arbejde mere målrettet og værdiskabende med marketing.
- En kollega, der kan bidrage til forretningsudvikling og tænke på tværs af afdelinger.
- Strategiske input og konkrete forslag, der bygger på både viden og virkelighed.
- Et stærkere grundlag for at professionalisere marketingindsatsen – uden at skulle ansætte nye specialister.
Mere end et kursus
IBA Erhvervsakademi Kolding er institutions-akkrediteret. Akkrediteringen har sin rod i de europæiske standarder, der skal give studerende og aftagere en garanti for gennemsigtighed, relevans samt fokus på viden og tilrettelæggelse.
ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et internationalt pointsystem til meritoverførsel inden for de videregående uddannelser.
ECTS-point tildeles kun til de studerende, der gennemfører uddannelsen og består eksaminer eller tilsvarende bedømmelser. Man får derved ikke tildelt ECTS-point ved blot at følge undervisningen. Og det er bl.a. her, at IBA adskiller sig fra andre udbydere, der ikke tilbyder eksamen og dertilhørende ECTS point.
Dét lærer du på faget Marketingstrategi og forretningsudvikling
Du får redskaber og koncepter, der giver dig en solid forståelse af afsætningsstrategi og markedsføringsbegreber.
Du lærer at forstå og deltage i virksomhedens strategiske planlægningsproces – og at træffe beslutninger med afsæt i både forretningsanalysen og gennem markedsforståelse.
Du bliver i stand til at:
- Analysere interne og eksterne forhold, der påvirker virksomhedens markedsføring, markedsforståelse og afsætning.
- Gennemføre en planlægningsproces med fokus på sammenhæng, mål og retning.
- Optimere salget af virksomhedens produkter – med en mere bevidst og målrettet indsats.
Vi arbejder bl.a. med:
- Afsætningsstrategi.
- Markedsføringsbegrebet.
- Virksomhedens strategiske planlægning.
- Økonomiske og juridiske forhold.
- Systematisk og analytisk tilgang til markedsanalyse og markedsføring.
Tilmeld dig faget og gør marketing til en styrkeposition i både dit arbejdsliv – og for virksomheden.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Studieordning
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Undervisere
Uddannelseschef
Hvad er Marketingstrategi og forretningsudvikling?
Marketingstrategi og forretningsudvikling giver dig en strategisk forståelse for markedsføring og evnen til at forbinde marketingindsatser med virksomhedens overordnede forretningsmål. Det henvender sig især til dig, der arbejder med marketing eller kommunikation, men som ikke nødvendigvis er specialist – og som gerne vil blive bedre til at tænke og handle strategisk.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet



