Akademiuddannelse i Salg og markedsføring

Strategisk Networking

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Jeg er ikke en robot


 

Gruppearbejde på efteruddannelserne Studerende midt i et gruppearbejde.

Vi hører om det hele tiden: De gode jobs bliver besat via netværk. De bedste kunder fås gennem netværk. Det rigtige netværk og den viden det giver er guld værd.

Det er alt sammen sandt. Men det er også sandt, at netværk hidtil har været noget, man lærte sig mere eller mindre godt hen ad vejen i sit arbejdsliv.

Det råder dette fag bod på. Det gør dig nemlig i stand til at kortlægge og vurdere egnede både fysiske og digitale netværk i forhold til dine strategiske opgaver. Samtidig lærer du, hvordan du skal gebærde dig for at skabe størst muligt værdi for dig selv, din virksomhed eller arbejdsplads og andre, når du deltager i netværk.

Akademifaget Strategisk Networking er et valgfag på akademiuddannelse i Salg og markedsføring, men kan også læses selvstændigt.

Denne tilmelding er for dig, der er i job. Se den for dig, der er ledig

 

Samarbejdspartnere

 

Vi er stolte af vores mange samarbejdspartnere på uddannelsen – et samarbejde, som altid sikrer de studerende hos os den nyeste viden på området.

 

På faget lærer du om

  • Du lærer, hvilken netværkstype du selv og andre.
  • Når du har læst akademifaget Strategisk Networking kender du til forskellige kommunikationsformer i netværk, til gruppedynamik og gruppedannelse samt centrale teorier om videndeling.
  • Du styrker derved dine sociale og relationelle kompetencer i netværkssammenhænge.
  • Kortlægning og vurdering af fysiske og digitale netværk
  • Personlig netværkstype og profil
  • Netværksstrategi
  • Netværksaktiviteter og videndeling
  • Målsætning og evaluering.

 

Det får din arbejdsgiver ud af, at du tager faget

  • Du lærer at lægge en effektiv netværksstrategi og at formulere pitch og elevatortaler til enhver situation.
  • Du lærer at arbejde åbent og nysgerrigt med videndeling til gavn for både dig, din virksomhed og dem, du netværker med.
  • Du kan evaluere din deltagere i netværk i forhold til både strategiske mål og din personlige udvikling og derefter revidere deltagelsen i netværk. Måske skal nogle vælges fra og til.

 

Hvem henvender faget sig til?

Faget er for dig, der skal netværke professionelt. Måske er du selvstændig. Måske arbejder du med salg. Måske er du i markedet for et nyt job eller en forfremmelse. Eller måske bruger du dit netværk til at holde dig professionelt opdateret inden for dit fagområde.
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Profilbillede af Charlotte Bøgel Hald
Charlotte Bøgel Hald
cban@iba.dk
+45 72 11 82 62
Uddannelseskoordinator
Foto af Gitte Valentin
Gitte Valentin Sørensen
gvs@iba.dk
+45 72 11 82 63
Uddannelseskoordinator og administrativ leder
Studievejleder - efteruddannelse
Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator

Uddannelseschef


Lars Jespersen
Lars Jespersen
ljes@iba.dk
+45 24 29 70 31
Markedschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega