– Ja, det er svært at være den bedste udgave af sig selv, hvis ens fødder er lidt dumme.

IBA’s chefkonsulent Jens Nyland Handberg smiler til sine studerende, der stille nikker ja. De ved udmærket, hvad det er, han taler om.

Lige nu kan de slappe af med en kop kaffe i undervisningslokalet, men dagen før var de gennem et strabadserende program med flere kilometers gåtur i skoven, og denne morgen blev de vækket allerede klokken 05, fordi de skulle langt ud i terrænet omkring Oksbøl for at bygge en tømmerflåde.

Samarbejde med IBA

Hos IBA Erhvervsakademi Kolding kan i få et spændende, specialdesignet uddannelsesforløb og kompetenceløft, der kan udvikle, forbedre og styrke din virksomhed eller organisation.

I kan vælges mellem uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder. Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag.

Hvis dette lyder som noget for jer, så læs mere om mulighederne her

Vil du læse mere om, hvorfor DVS samarbejder med Semler Gruppen om uddannelsesforløb på IBA, så klik her.

Stemningsfoto fra DSV's tur til Oksbøl
Yes! Den virker. Elizabeth Bützow står parat til at hive en kollega sikkert ”i havn”. At lave en svævebane, der fungerer og kan bære vægten af en person, er en af dagens samarbejdsøvelser.

 

Holdet fra transport- og logistikfirmaet DSV er på lederuddannelse, hvor dagens praktiske holdopgaver tærer på både kræfter og tålmodighed. Opgaverne ude i det fri skal understrege de teoriske pointer, som Jens serverer i løbet af dagen.

– Jeg synes, afvekslingen fungerer supergodt, siger Mikkel Christoffersen, mens han hastigt gumler en selvsmurt sandwich, før hele holdet bliver sendt ud på nye udfordringer i Oksbøl Plantage, der også benyttes af militæret til øvelser.

Stemningsfoto fra Oksbøl turen
Business Change Manager Mikkel Christoffersen (til venstre) kan godt lide afvekslingen mellem teorien indenfor og praktiske opgaver ude i det fri.

 

– De praktiske opgaver er med til at udfordre vores tålmodighed, fordi vi er lidt trætte i forvejen. Det kan man godt spejle ind sin hverdag, hvor der også dukker udfordringer op i løbet af dagen. Og de skal løses, uanset hvordan du ellers går og har det, siger Mikkel, der arbejder som Business Change Manager og blev udlært speditør hos DSV i 2003.

 

Skræddersyet til firmaet

Turen til Oksbøl er en del af den lederuddannelse, som IBA har tilrettelagt specielt for DSV. Selv om mange får deres undervisning ”hjemme” hos IBA på Havnevej i Kolding, så rykker erhvervsakademiet gerne sin efter- og videreuddannelse ud af vante rammer for at lave skræddersyede forløb. Det kan enten være ude hos en virksomhed, eller det kan – som i DSV’s tilfælde – være helt ude under åben himmel, hvis virksomheden ønsker det.

Undervisning i et klasselokale
IBA’s Jens Nyeland Handberg uddyber teorien bag begrebet ”motivation”, før han sender holdet udenfor på nye opgaver.

 

En passende forstyrrelse

Når DSV har bestilt et forløb, der er tilpasset netop deres virksomhed, så er det blandt andet fordi, man gerne vil træne lederne i ”den passende forstyrrelse”, som Jan Mølgaard Nystrup, HR Business Partner hos DSV, beskriver det:

– Vi kan ikke bare sidde i et lokale og lære dem alting. Derfor har vi brug for, at vi sammen med IBA skruer undervisningen sammen på en lidt anden måde. For os er det vigtigt, at vores ledere kan navigere i en hverdag, som forandrer sig hele tiden. De må ikke blive for fastlåste i måden, de går til en opgave på.

Stemningsbillede fra Oksbøl turen
De to hold skal hver bære en bunke rafter med rundt i skoven, hvor rafterne skal bruges igen og igen for at løse dagens opgaver.

 

Sammenhold på tværs

For dette hold betød ”den passende forstyrrelse” blandt andet, at holdet skulle opføre en raftebro ude i det bakkede skovterræn. De meterlange rafter skulle de så have med videre på dagens øvrige opgaver, der både cirklede omkring selve samarbejde og helt konkrete opgaver, der skulle løses på afmålt tid – også selv om tæerne var ved at blive ømme.

– Det giver noget at tænke over. Og det giver også et sammenhold på tværs af virksomheden, som man kan bruge, når undervisningen er forbi, og hverdagen begynder igen, siger Elizabeth Bützow, der er teamleder hos DSB Road i Horsens.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist
HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Karrieremøde & uddannelsesplan

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Et uforpligtende karrieremøde kan være det rigtige for dig.

Læs mere om karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

 

Realkompetence-vurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Hør om dine muligheder for merit her

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Økonomisk tilskud til efteruddannelse

Mange har mulighed for at søge tilskud til deres efteruddannelse via OmstillingsfondenKompetencefondeStatens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse muligheden.

Læs mere om dine muligheder her

Karina Vesterager

 

Skræddersyede uddannelser til virksomheder

Få et specialdesignet uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder.

Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og jeres forudsætninger.

Få et stræddersyet forløb

Billede af Morten Kier

 

Eksamensangst? Der er hjælp at hente

Du er ikke alene. Der er en del voksne studerende, som frygter eksamen.

Men der er hjælp at hente, og derfor hjælper Morten Kier studerende på efteruddannelserne med at overkomme angsten.

Læs mere om eksamensangst her

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega