Akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion
Introduktion til Industriel 3D-print
21.10.2026 – 11.11.26
Se undervisningsdage +
07.10.2026
5 ECTS
25. november
Se dine muligheder +
Industriel 3D-print spiller en stadig større rolle i danske virksomheder. Teknologien bruges allerede i mange brancher til at udvikle prototyper, fremstille specialtilpassede emner, producere reservedele og optimere eksisterende produkter og processer.
På denne efteruddannelse får du en grundig introduktion til industriel 3D-print, også kaldet Additive Manufacturing, AM. Du lærer, hvordan teknologien kan bruges i praksis, og hvornår 3D-print er en relevant løsning i forhold til traditionel produktion.
Industriel 3D-print kan skabe værdi i mange forskellige sammenhænge. Det kan for eksempel være, når en produktionsvirksomhed har brug for en specialdesignet griber til en robotarm eller når en serviceafdeling mangler en reservedel, der ikke længere produceres.
På uddannelsen arbejder vi med sammenhængen mellem teknik, design, konstruktion og materialeforståelse. Du får indsigt i, hvilke materialer og printteknologier der egner sig til forskellige formål, og du lærer at vurdere, hvornår industriel 3D-print kan give mening teknisk, økonomisk og praktisk.
Som en del af undervisningen kommer du til at arbejde i vores laboratorium med en bred samling af maskiner inden for industriel 3D-print. Her får du mulighed for at koble teori med praksis og få hands-on erfaring med teknologien.
Efter uddannelsen har du en solid forståelse for mulighederne i industriel 3D-print. Du bliver bedre rustet til at analysere konkrete behov, vælge relevante materialer og designs samt vurdere, hvordan Additive Manufacturing kan bruges effektivt i jeres virksomhed.
Du kan læse faget som del af akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion eller som et selvstændigt fag.
Undervejs kommer du til at dykke ned i en række emner
Under 3D-print uddannelsen kommer du til at arbejde med flere forskellige områder – herunder:
- Typer, metoder og anvendelse af industriel 3D-print.
- Designprincipper for Additive Manufacturing.
- Processen fra idé til færdigt produkt.
- Viden om materialer og deres egenskaber.
- Tooling og hjælpeværktøjer med AM.
Dét får du ud af at læse 3D- print efteruddannelsen
Efter endt uddannelse har du en solid forståelse for de vigtigste AM-teknologier og de muligheder, industriel 3D-print giver i praksis. Du kan vurdere, hvornår teknologien er relevant, og hvordan den kan bruges til blandt andet prototyper, specialtilpassede emner, hjælpeværktøjer og mindre produktionsserier.
Du bliver i stand til at deltage aktivt i kreative og tværfaglige udviklingsprocesser, hvor 3D-print indgår som en del af produktudviklingen. Du får også værktøjer til at håndtere praktiske udfordringer i processen fra idé og design til print, efterbehandling og vurdering af det færdige emne.
Uddannelsen klæder dig på til at indgå i udviklingsprojekter på tværs af fagligheder, hvor teknik, design, materialeforståelse og produktion spiller sammen.
Som en del af uddannelsen arbejder du med en konkret designopgave, hvor du udvikler en prototype. Ved eksamen skal du redegøre for dine valg, beslutninger og overvejelser i forhold til design, materialer, teknologi og anvendelse.
Med industriel 3D-print får din arbejdsplads flere fordele
Industriel 3D-print kan skabe værdi i mange dele af en virksomhed — fra produktudvikling og prototyper til produktion, vedligehold og specialtilpassede løsninger.
- Kort vej fra idé til færdigt emne.
- Effektiv fremstilling af prototyper og specialemner.
- Mindre materialespild.
- Lokal produktion og mindre lagerbinding.
Hvilke 3D-printerne er der på laboratoriet hos IBA Nexttech?
Vi råder over en bred vifte af 3D-printere, der kan håndtere materialer som plast, metal, nylon og kompositter. Vores faciliteter omfatter også efterbehandlingsmaskiner til rengøring, indfarvning og efterhærdning, så du kan få den fulde oplevelse af AM-processen.
Sådan gennemføres uddannelsen “Introduktion til Industriel 3D-print”?
Uddannelsen giver 5 ECTS og afsluttes med en mundtlig eksamen, som består af en mundtlig prøve, et praktisk produkt og en disposition.
Hvem henvender Introduktion til Industriel 3D-print sig til?
Faget henvender sig til alle, der ønsker at fordybe sig i 3D-print og udforske teknologiens potentiale – som I sidste ende kan styrke mulighederne på din arbejdsplads. Undervisningen er tilrettelagt, så både begyndere og mere erfarne deltagere bliver udfordret og får udbytte af forløbet.
Har du kun begrænset erfaring med CAD, design og konstruktion, så vil det være en fordel at starte med faget, Teknisk dokumentation. Læs mere om Teknisk dokumentation her.
– For mig er der stor forskel på at lave hobbyprojekter i min fritid, og så stå her i virksomheden og arbejde med et bestemt projekt. Det er en helt anden måde at tænke på, fordi du har noget konkret at gå ud fra.
Philipp fra Moveero har læst Industriel 3D-print på IBA
Se med her og kom med indenfor hos IBA Nexttech
Få styr på design- og konstruktion til 3D-print – tag faget Teknisk dokumentation
Vil du styrke dine CAD- og tegningskundskaber, inden du tager faget Introduktion til Industriel 3D-print, er Teknisk dokumentation et oplagt valg. Gennem de fire undervisningsdage får du en solid forståelse af CAD-modellers opbygning, og du får indsigt og værktøjer til at kunne designe og tegne i CAD. Det gør det lettere at få maksimalt udbytte af Introduktion til Industriel 3D-print.
Hvad er Introduktion til Industriel 3D-print eller additive manufacturing (AM)?
Introduktion til Industriel 3D-print er en produktionsproces, hvor man fremstiller håndgribelige objekter. Det foregår med en særlig printer, der kan lægge lag på lag, indtil objektet er færdigt og kan tages ud af printeren.
Printningen sker med en digital model som udgangspunkt.
Introduktion til Industriel 3D-print giver mange fordele – for eksempel hurtig produktion af komplekse geometrier, mulighed for produktion af tilpassede eller individualiserede produkter, reduktion af spild og materialeforbrug samt fleksibilitet i produktionen.
Teknologien har længe været anvendt i toneangivende industrier som luftfart, medicinal- og bilindustrien.
- Deltagerne får en viden, som de kan gå direkte hjem og bruge i deres virksomheder. Undervisningen er også lagt til rette, så man har mulighed for at arbejde med en case fra sin egen virksomhed.
Praktisk information
Er Introduktion til Industriel 3D-print et kursus eller en uddannelse?
Mange omtaler denne type forløb som et kursus, fordi det er praksisnært og direkte anvendeligt i hverdagen. Hos os kalder vi det en uddannelse, fordi forløbet er statsgodkendt og akkrediteret, giver ECTS-point og afsluttes med en eksamen.
Det betyder, at du ikke blot får ny viden og konkrete værktøjer med hjem — du får også dokumenterede kompetencer, som kan indgå som en del af en videreuddannelse og styrke din faglige profil.
Undervisningen er målrettet praksis og tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger fra arbejdsdagen, så du kan omsætte det lærte direkte i dit arbejde. Samtidig sikrer eksamen, at du arbejder aktivt med pensum og opnår kompetencer, der skaber værdi både for dig og din arbejdsplads.
For mange deltagere er kombinationen af fleksibilitet, praksisnær undervisning og officielle ECTS-point netop dét, der gør forskellen mellem et traditionelt kursus og en videregående efteruddannelse.
Kontakt og information
Undervisere
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet




