Den 30-årige produktionsteknolog Jesper Engels Kragelund har indstillet sit praktikophold hos pumpeproducenten Alfa Laval i Kolding til Årets IBA Praktik 2019. Og indstillingen er så god, at han har taget sin praktikvirksomhed med i konkurrencens top 5.

For Jesper har det, at komme i praktik som produktionsteknolog på Alfa Laval, været som at komme hjem. Hjem til en arbejdsplads, han kender så godt. Hjem til en arbejdsplads, som allerede har hjulpet ham med én uddannelse. Nemlig den til industritekniker.

 

Jesper arbejder for Forsvaret

Uddannelsen til industritekniker er en håndværksuddannelse, som Jesper brugte til at blive våbenmekaniker i Forsvaret. For Forsvaret har han været tilknyttet i flere år, og han har også været udsendt til Afghanistan.

– Jeg har prøvet meget forskelligt – både når det gælder uddannelser og jobs. De erfaringer gør også, at jeg nu med sikkerhed kan sige, at jeg er kommet på rette hylde rent uddannelsesmæssigt, siger Jesper, som har været i praktik hos Alfa Laval i 3 måneder og også har valgt at skrive dele af sin hovedopgave i virksomheden.

Siden han var på Alfa Laval første gang, har lysten til at komme tilbage været der. Og da han samtidig havde forelsket sig i den videregående uddannelse som produktionsteknolog på IBA i Kolding, begyndte han at drømme om at kombinere de to ønsker.

 

Jesper foran Anfa Laval
Jesper har været aktiv på sit studie som produktionsteknolog. Her har han siddet i studierådet og været med i uddannelsesudvalget. For som han siger: ”På den måde har jeg kunnet være med til at forme min egen hverdag og gøre uddannelsen bedre”.

 

Jespers mentor tog ham under sine vinger

Hos Alfa Laval fik Jesper tilknyttet en mentor med samme uddannelse som ham selv. En mentor – han hele tiden kunne spørge – og som tillidsfuldt lod ham løse opgaver i virksomheden på lige fod med sig selv:

– Efter et grundigt introforløb kom jeg godt i gang med at forstå, hvordan pumpeproduktionen i pumpeafdelingen fungerer. Herefter har min mentor, som også er produktionsteknolog, virkelig taget mig under sine vinger, lyder det taknemmeligt fra Jesper, som fortsætter:

– Hvis man som praktikant ikke vil havne nederst på prioriteringslisten, er det især vigtigt, at man er opsøgende og kan arbejde selvstændigt. For ikke at trække på for mange af virksomhedens ressourcer, har jeg også brugt meget tid på at indsamle viden og undervise mig selv i Alfa Lavals metoder.

 

Jesper med maskindel
– Når man løser problemer i en produktionsvirksomhed, er det vigtigt at være klar over, at beslutningerne, der bliver taget om at ændre i én proces, ikke kun påvirker den enkelte proces men måske flere steder i en proceskæde. Derfor skal man have styr på, hvad og hvem ændringen påvirker, siger Jesper.

 

Jesper er en fornøjelse at samarbejde med

Og Jespers glæde for Alfa Laval er gengældt, fortæller Søren Koling Lassen, som har været Jespers chef i praktikken.

– Jesper har en meget behagelig måde at være på. Flere kolleger fra de andre afdelinger husker ham som en god fyr, da han var her sidst. Og i sin praktik som produktionsteknolog har han arbejdet på lige fod med sin mentor og selv løst opgaverne 100 procent. Fuldstændigt som hvis han allerede var ansat, roser Søren.

Så Jesper glæder sig over den sidste del af sin praktik som flowtekniker, når han ikke nyder tiden sammen med familien. Han har en datter på 7 år fra et tidligere forhold og en søn på 2 år med sin nuværende hustru. Sammen med hustruen og sønnen bor Jesper i hus i Christiansfeld.

 

Jesper og kollegaen Bjarne

Fordi nogle af Jespers kolleger i produktionen har haft for mange tunge løft, har Jesper været med til at indkøbe løfteudstyr, som i fremtiden skal gøre det lettere at håndtere de tunge maskindele. Ikke mindst til stor glæde for Bjarke Ravndal (som ses på foto sammen med Jesper). Bjarke er svejser og er allerede blevet opereret i sin ene skulder.

 

Finalisterne i Årets IBA Praktik 2019

Foruden Jesper var følgende fire finalister:

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Billede af Philip med diplom

Læs om Årets IBA Praktik

Julie Højland

Julie blev den helt store vinder i Årets IBA Praktik 2019

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef