24-årige Sara Kliver måtte tage sig en fridag, da hun skulle til sin afsluttende eksamen som Markedsføringsøkonom hos IBA. Da var hun nemlig allerede begyndt at arbejde i den virksomhed, hvor hun var i praktik som en del af sin uddannelse.

Dermed føjer Sara fra Vojens sig til en fornem statistik, der viser, at flere end hver tredje IBA-studerende efterfølgende får job i det firma, hvor de har været i tolv ugers praktik som en indbygget del af deres uddannelse.

 

Billede af Sara Kliver
Sara Kliver sluttede sin uddannelse som Markedsføringsøkonom med klassens højeste snit.

 

– Da min praktiktid var ovre, fik jeg at vide, at hvis jeg havde lyst, så ville de gerne have, at jeg blev ansat hos dem, fortæller Sara Kliver.

 

Teori omsat til praksis

Det ville hun gerne. Og derfor arbejder hun i dag hos det digitale designbureau Adtention i Kolding, hvor hun arbejder med email-marketing og er paid social-specialist.

Hun glæder sig naturligvis over, at hendes toårige uddannelse har ført hende direkte videre i et job. For det var lige præcis med den forhåbning, at hun tog fat på studiet som markedsføringsøkonom hos IBA.

 

Billede af Sara Kliver
– Det er fedt at få afsluttet sin uddannelse og så bare kan gå direkte i gang med at arbejde, siger Sara Kliver, som allerede fik tilbudt job, da hun blev færdig med praktiktiden på tolv uger.

 

– Jeg valgte netop en kort videregående uddannelse, fordi jeg gerne ville hurtigt ud og arbejde, hvor man får mulighed for at omsætte sin teori til praksis og få brugt, hvad man har lært. Det er det, jeg har higet efter fra begyndelsen, fortæller hun.

 

Højeste snit

Ud over at jobbet allerede var i hus, før hun gik til sin sidste eksamen, så kan Sara Kliver også glæde sig over, at hun blev færdig med manér – hun fik nemlig sin uddannelse i hus med årgangens højeste karaktergennemsnit.

– Selvfølgelig går jeg meget op i at få gode karakterer. Men for mig handler det faktisk mest om, at jeg ved, at jeg har gjort mit allerbedste. Jeg har helst siddet med mine opgaver lige til det sidste, for så ved jeg at uanset karakteren, så har jeg i hvert fald gjort, hvad jeg kunne.

 

Billede af Sara Kliver
– Jeg savnede selvfølgelig det sociale, da vi var sendt hjem, men ellers gik det fint med at stå op, lufte min hund Molli, og så sad jeg ellers klar ved skærmen med en kop kaffe, når online-undervisningen begyndte.

 

Sara Kliver blev færdig med sin uddannelse i januar 2022. Hun er altså en af dem, der har studeret en del hjemme på grund af corona.

 

Om uddannelsen Markedsføringsøkonom

På uddannelsen lærer du bredt om marketing, salg, ledelse, kommunikation og økonomi, og om hvordan de forskellige områder arbejder sammen i virksomheden.

Du får et grundigt indblik i de mange faktorer, der påvirker en salgssituation, og du får en god forståelse for, hvordan en virksomhed opnår de mest optimale forhold såvel internt som eksternt.

Uddannelsen tager to år. Heraf er du tolv uger i praktik.

Syntes du, at det lyder som noget for dig? Så læs mere om uddannelsen her!

Har du lyst til at læse mere? Så læs om Dea og Cecilia’s første skoledag som markedsføringsøkonom >>

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Læs også

Studerende der spiller bordfodbold

Studieliv på IBA

Billede af Mie, der cykler foran Koldinghus

Kolding som studieby

Morten Neessen og Emil Mortensen.

Årets IBA Praktik

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Foto af John Larsen
John Hjort Larsen
Ekstern underviser