Industriel aftermarket serviceuddannelsen
Salg og salgspsykologi (Aftermarket)

Salg af serviceydelser og -aftaler

Ansøgningsfrist
18.02.2027

ECTS
10 ECTS

Eksamen
Afholdes den 5. maj 2027

 

Forberedelse til undervisningen i Industriel aftermarket serviceuddannelsen

Dette fag sætter fokus på forskellen på at sælge serviceydelser og serviceaftaler i forhold til fysiske produkter. Du lærer at skabe effektive salgsstrategier for salg af serviceydelser, kommunikere værdien i dine serviceydelser og opbygge langvarige kunderelationer, der sikrer loyalitet og vækst. Du får samtidig konkret viden om, hvordan du tilpasser de forskellige salgsværktøjer til salg af serviceydelser og serviceaftaler. Både de traditionelle salgsværktøjer og de nye som social selling, online møder og brug af kunstig intelligens.

“Salg af serviceydelser og -aftaler” er en del af Industriel aftermarket serviceuddannelsen. Faget tilbydes også som et selvstændigt fag.
Faget “Salg af serviceydelser og -aftaler” er fra faget “Salg og salgspsykologi” som er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring.

Undertekster til videoen er på vej.

Dét lærer du på faget

  • Servicesalgsplanen
  • Kundesegmentering og målgruppevalg
  • Leadgenerering og pipeline management
  • Kunders købsproces ifm. serviceaftaler
  • Håndtering af alle kundens beslutningstagere ved salg af serviceaftaler
  • Konstruktion af et effektivt værdibudskaber for salg af serviceaftaler
  • Effektiv kundekommunikation
  • Den svære og konfliktfyldte kundedialog
  • Forståelse for kunders forskelligheder ifm. kundekommunikation
  • Forståelse for kulturforskelle ved internationale kunder
  • Teamsalg – når sælgere og serviceteknikere skal arbejde sammen om at skabe salget
  • Samarbejde med eksterne servicepartnere
  • Udvikling af kunderelationer og kundeloyalitet
  • Forhandlingsteknik.

 

Faget giver dig bl.a. viden og forståelse for

  • Hvordan man udvikler en servicesalgsplan og identificerer relevante kundesegmenter.
  • Hvordan man anvender både traditionelle og nye kommunikationsværktøjer samt kendskab til salgets psykologi til at optimere sit salg af serviceydelser.
  • Hvordan man håndterer komplekse købsprocesser og forhandlingssituationer samt store købscentre ved kunden.
  • Hvordan man skaber og kommunikerer værdibudskaber, der overbeviser kunder om både det det økonomiske og bæredygtige udbytte.
  • Hvordan man arbejder med salg af serviceydelser på eksportmarkederne og håndterer både forskellige kundetyper og kulturforskelle – direkte eller i samarbejde med eksterne servicepartnere.

 

Dét får din arbejdsgiver ud af, at du læser faget

  • En medarbejder med redskaber til at øge salget af serviceaftaler og skabe større værdi for både kunder og virksomheden – uanset om medarbejderen allerede i dag er sælger eller er servicetekniker med behov for redskaber til at udvikle kunderelationer og spotte mersalgsmuligheder.
  • Bedre udnyttelse af salgspotentialet gennem servitization – i både ind- og udland, og både direkte og gennem servicepartnere.
  • Større kundeloyalitet gennem målrettet og værdiskabende salgsarbejde fra virksomhedens sælgere og serviceteknikere.
  • En strategisk tilgang til salgsprocessen, lige fra planlægning over emnegenerering og pipeline management til gennemførelse af kundedialogen, hvilket resulterer i øget indtjening og vækst.

Hvem henvender faget og uddannelsen sig til?

Uddannelsesforløbet i Industriel aftermarket serviceuddannelsen er for dig, der arbejder med serviceaftaler – uanset hvilken jobtitel du har. Fagene og uddannelsen henvender sig både til dig, der udvikler og designer serviceaftaler, til dig, der står for salg og implementering af dem, samt til dig, der administrerer og vedligeholder eksisterende aftaler. Uanset om du arbejder som servicekoordinator, salgsansvarlig, projektleder, tekniker eller har en anden rolle inden for industriens aftermarket-segment, giver uddannelsen dig værdifulde kompetencer, der kan styrke både din personlige og virksomhedens succes. Med fokus på både teori og praksis klæder uddannelsen dig på til at skabe, levere og optimere serviceaftaler, der skaber værdi for kunder og virksomheder.

Uddannelsen har givet mig nogle ret tydelige redskaber, som betyder, at jeg kan kommunikere mit arbejde med service meget bedre. Det gælder både internt og overfor vores kunder.

Mød Andrew Hoff fra FORCE Technology. Andrew har stået i spidsen for et stort projekt om servitization støttet af Industriens Fond Projektet har på mange måder overbevist IBA om potentialet for en ny uddannelse, som Andrew her fortæller om. Uddannelsen består af fire fag, der kan tages enten samlet eller hver for sig alt efter behov.

Spørgsmål til Andrew om Industriel aftermarket serviceuddannelsen

Hvad var baggrunden for uddannelsen?

Ideen var at forbedre fremstillingsvirksomheders konkurrenceevne ved at koble deres produkt sammen med forskellige services

Hvor mange virksomheder var med?

Det var 130 forskellige fremstillingsvirksomheder, som til og med 2022 fik hjælp til at sælge deres hovedprodukt plus noget mere – altså en service, så de fik større konkurrencekraft og en bedre bundlinje.

Derefter udviklede vi sammen med Industriens Fond en overbygning (Fremtidens bæredygtige servicekoncepter), der kombinerer bæredygtighed og digitalisering. Det projekt er 90 virksomheder med i.

Hvad bidrager I med i den nye uddannelse industriel aftermarket service?

Vi har indsamlet en masse viden og knowhow gennem de to projekter, og det er den, de studerende får glæde af.

Hvad bidrager I med i den nye uddannelse industriel aftermarket service?

Vi har indsamlet en masse viden og knowhow gennem de to projekter, og det er den, de studerende får glæde af.

Hvad kommer det blandt andet til at handle om?

Når man arbejder med servitization, arbejder man også med sin forretningsmodel og dermed med, hvad og hvordan man skal sælge. Det kræver ofte udvikling af ny teknologi og udnyttelse af data.

Derfor kommer servitization til at handle om hele organisationen, som serviceafdelingen er et hjørne af, men som i fremtiden bliver strategisk vigtigere.

Hvad er den største udfordring i at arbejde med servitization?

Vores erfaring siger, at det er organisationsdelen. Det kan være hårdt at skabe de organisatoriske forandringer, der skal til.

Derudover kan det også være udfordrende at begynde at arbejde med nye teknologier

Hvad er udbyttet af at udvikle industriel aftermarket service og arbejde med servitization?

Det er nemt for en virksomheds konkurrenter at kopiere et produkt. Det er straks sværere at kopiere en service. Hvis du samtidig skaber et økosystem, hvor du inkorporerer forskellige partnere i at levere aftermarket service, så bliver det endnu sværere for konkurrenterne at kopiere. Med et stærkt servicekoncept knytter du kunder og samarbejdspartnere tættere til dig.

- Salgsfunktionen har forandret sig mere de sidste to år end i de forrige ti år til sammen. Så det er i bedste fald nytteløst - i værste fald direkte farligt - at arbejde med salg på samme måde som før corona.

Hvad er Salg og salgspsykologi?

Salg handler om at overbevise en kunde til at købe et produkt eller en tjeneste. Det involverer forskellige teknikker og strategier for at præsentere produktet på en måde, der opfylder kundens behov og ønsker.

Salgspsykologi er studiet af, hvordan psykologiske principper kan anvendes til at forbedre salgsprocessen. Det indebærer at forstå kundens adfærd, behov og motivationer for at kunne tilpasse salgsstrategien derefter. Her er nogle nøgleelementer i salgspsykologi:

  • Forstå kundens behov: En god sælger er dygtig til at læse kundens behov og forstå, hvad der er vigtigst for kunden. Dette gør det lettere at præsentere den bedste løsning.
  • Skabe relationer: At opbygge en god relation og dialog med kunden er afgørende. Hvis kunden kan lide sælgeren, er der større sandsynlighed for, at de køber mere.
  • Brug af information: At bruge alle tilgængelige informationer om kunden aktivt i salgsstrategien kan hjælpe med at målrette og positionere budskaberne, så de lander midt i kundens behov.
  • Motivation og beslutningstagning: Forstå, hvad der driver personen, der træffer beslutningen. Dette kan være forskelligt fra virksomhedens overordnede mål.

Ved at anvende disse principper kan salgsprofessionelle skabe mere meningsfulde interaktioner med kunder, hvilket fører til øget kundetilfredshed og salg

Uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med Eksportforeningen, Odense Robotics, servitize.dk, Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter fra Industriens Fond og IBA Erhvervsakademi Kolding

Danish Export Acacemy logo

Odense Robotics

Servitize logo

IBA logo

Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Jens Lassen
Jens Lassen
jlas@iba.dk
+45 20 18 47 53
Lektor
Læs mere

Uddannelseschef


Lars Jespersen
Lars Jespersen
ljes@iba.dk
+45 24 29 70 31
Markedschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega