Årgangens absolut højeste snit gik til Rasmus Bohlbro Skou, som fik et karaktergennemsnit på 11,6. Han blev derfor kaldt op på podiet til dimissionen og fik af rektor overrakt et diplom og en gave.

 

Billede af Rasmus Bohlbro Skou
Rasmus havde selv hørt godt om uddannelsen til Produktionsteknolog på IBA, før han søgte ind. Og han kommer også selv til varmt at anbefale uddannelsen videre til andre.

 

Rasmus er vokset op på en gård vedToftlund, hvor hans far var landmand. Og Rasmus blev da også i første omgang uddannet Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker. Men ligesom sin far – har han siden skiftet branche:

– Jeg kunne ikke se mig selv i et så fysisk hårdt job – resten af mit liv. Så man kan vel sige, at jeg har taget det på forkant, siger Rasmus stilfærdigt

Og da der samtidig er skruet et godt hoved på Rasmus, var det jo oplagt for ham at læse videre.

 

Billede af Rasmus Bohlbro Skou og hans medstuderende
Rasmus er bestemt ikke ene om at have fået et fast arbejde – allerede inden han fik sit eksamensbevis. For alle klassens studerende har fået flere jobtilbud fra virksomheder. Så alle på nær én er allerede begyndt i deres nye fuldtidsjobs. Den sidste er Emil (bagerst med briller) som fortsætter videre på overbygningen i 3D-print, mens han arbejder på deltid.

 

Rasmus blev inspireret af en kollega, som talte varmt for den videregående uddannelse som Produktionsteknolog på IBA i Kolding. Så for to år siden søgte han ind.

Og det har han ikke fortrudt. Og det har hans to dygtige undervisere Flemming og Søren bestemt heller ikke. De har de helt store ord klar, når de bliver bedt om at beskrive Rasmus.

– Rasmus er bare et fantastisk menneske, som udstråler ro og agerer meget velovervejet, siger underviser Flemming Lassen.

– Han er SÅ faglig stærk, supplerer Søren Schack Hansen, som også har undervist Rasmus på uddannelsen.

 

Billede af Rasmus Bohlbro Skou
Siden Rasmus var i praktik i 12 uger i Kolding virksomheden GreenTec på Merkurvej – har han haft studiejob samme sted. Og nu er han blevet fastansat.

 

Rasmus’ dygtighed er foruden prisen for det højeste snit også blevet belønnet med en fastansættelse hos sin tidligere praktikvirksomhed, GreenTec.

– Jeg er blevet ansat som ingeniør og skal videreudvikle de professionelle armklipppere, som GreenTec forhandler. Det er ”arme”, som spændes på en traktor. Armen kan så klippe grøftekanter og hække, når de kører forbi, forklarer Rasmus.

GreenTec ligger på Merkurvej i Kolding, og Rasmus begynder allerede i sit nye job den 1. juli. Herefter er der kun plads til et par ugers sommerferie, for i begyndelsen af september skal Rasmus og hans kæreste være forældre for første gang. Så her kommer GreenTec til at undvære den nybagte far i en periode.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Lena Pohl

Der er rift om Lena og resten af hendes hold

Jannie, Tommy og Emil fra Industriel 3D-print

Danmarkspremiere: De første studerende med 3D-print-uddannelsen er nu udklækket

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef