ARBEJDSMILJØEksperten
Arbejdsmiljøledelse
Vær med til at danne et hold!
Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.
Arbejdsmiljøledelse
Arbejdsmiljøledelse er faget for dig, der er leder eller arbejdsmiljø-repræsentant. Du ønsker nye kompetencer til at udvikle og lede opgaver, som fremmer det gode arbejdsmiljø i din virksomhed.
Vil du arbejde med arbejdsmiljø og sikkerhedsstandarder, men mangler de faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer? Så er faget Arbejdsmiljøledelse lige noget for dig.
Arbejdsmiljø er et bredt begreb. Det omfatter både den fysiske, sociale og psykiske del af vores arbejdsliv. Et sundt og godt arbejdsmiljø er afgørende for både virksomheden og de ansatte. Det er omdrejningspunktet for faget Arbejdsmiljøledelse.
Faget er funderet i anerkendt ledelsesteori, men vi har særligt fokus på den praktiske anvendelse. Her får du konkrete ledelsesredskaber og forebyggelsesprincipper, som kan tages i brug med det samme.
Faget afholdes i et samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding og ARBEJDSMILJØEksperten
- Faget er udviklet i samarbejde med ARBEJDSMILJØEksperten, som også bidrager med den nyeste viden på området.
Indhold i faget Arbejdsmiljøledelse
Du lærer at tage professionel del i virksomhedens arbejdsmiljø, blandt andet når det gælder arbejdspladsvurdering og risikovurdering. Du lærer om sikkerhedskultur og forebyggelse – også når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø.
Faget indeholder emner som:
- Arbejdsmiljøreguleringen i Danmark.
- Arbejdspladsvurdering, regler, sikkerhedskultur og metoder til forebyggelse af ulykker.
- Metoder, målinger og indsatser, som kan styrke det psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljø- og arbejdsmiljøuddannelsen offshore
IBA afvikler faget i samarbejde med ARBEJDSMILJØEksperten. Faget indeholder den 3-dages lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse og den tilsvarende Arbejdsmiljøuddannelse på offshore området. Selv om uddannelserne indgår som en indbygget del af undervisningen, bliver de dokumenteret med særskilte uddannelsesbeviser
Health, Safety and Environment – HSE
Uddannelsen er velegnet til alle ledere, som rent lovgivningsmæssigt har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. Det er også en uddannelse, hvor alle arbejdsmiljørepræsentanter kan udbygge og vedligeholde deres kompetencer – samt få et godkendt bevis på dette.
Niveau
Arbejdsmiljøledelse er et valgmodul på den fleksible akademiuddannelse. Faget kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag. Faget er kompetencegivende, og det afsluttes med en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen.
En fleksibel akademiuddannelse – inklusiv faget arbejdsmiljøledelse
Du kan tage faget Arbejdsmiljøledelse som del af en fleksibel akademiuddannelse. Det betyder, at du kan kombinere det med andre fag, som passer til dine interesser og behov. Du kan for eksempel at vælge at kombinere med fag inden for økonomi, HR, kommunikation eller produktion. Du er velkommen til at kontakte IBA for at høre mere om dine muligheder.
Adgangskrav
For at deltage på uddannelsen skal du som minimum have en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse.
Herudover skal du have to års relevant erhvervserfaring. Uddannelsen er kompetencegivende og giver adgang til
uddannelser på diplomniveau.
Sådan kan uddannelsen for eksempel bygges op
En hel fleksibel akademiuddannelse består af i alt 60 ECTS (det omfatter et afsluttende afgangsprojekt på 10 ECTS).
Her er et eksempel på, hvordan du kan bygge din uddannelse op:
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet






