Da Camilla Erna Nyizsnyanszky modtog sit eksamensbevis ved årets vinterdimission, skrev hun sig samtidig ind i historien hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Camilla er nemlig på det første hold af studerende, som har taget en uddannelse som markedsføringsøkonom, uden at de har haft deres daglige gang på akademiet.

 

Billede af Camilla Erna
– Det er min oplevelse, at dem, som gennemfører en online-uddannelse, virkelig brænder for det. Fordi de kan se en mulighed i lige præcis den her måde at bliver undervist på, siger Camilla Erna Nyizsnyanszky.

 

Camilla bor i Silkeborg og er vildt begejstret for, at hun har haft muligheden for at følge undervisningen online, ligesom al arbejde i studiegruppen er foregået over internettet:

– Det har været min store chance for at få en videregående uddannelse. For når man godt kan have det svært i sociale sammenhænge, så er det en kæmpe gave, at man i dag har muligheden for at sidde derhjemme – og tage en uddannelse på lige fod med alle andre.

 

Camilla Erna Nyizsnyanszky
– Det er min oplevelse, at dem, som gennemfører en online-uddannelse, virkelig brænder for det. Fordi de kan se en mulighed i lige præcis den her måde at bliver undervist på, siger Camilla Erna Nyizsnyanszky.

 

Camilla har diagnoserne ADHD og autisme, og det er en kombination, som godt kan udfordre hende, når hun skal være sammen med mange mennesker i et fysisk rum. Af samme grund er hun tidligere hoppet fra andre uddannelser, så hun til sidst kom til at tvivle helt på sig selv.

– På IBA har jeg ikke kun fået en uddannelse. For mig er det lige så vigtigt, at jeg har fået troen på mig selv og mine egne evner. Jeg har bevist, at jeg er stærk nok til at gennemføre en uddannelse på et højt niveau. Det var aldrig sket for mig uden muligheden for at tage online-undervisning.

 

Overskud til at være social

Camilla tilføjer, at selv om undervisningen foregår online foran en skærm, så er der stadig en vigtig social kontakt mellem de studerende.

– I studiegrupperne har vi haft masser af samarbejde, som har krydset både by- og landegrænser, for de studerende sidder mange forskellige steder. Det har faktisk været en ret stor oplevelse at være en del af, siger Camilla, der også har været frivillige tutor for to nye hold af online-studerende.

 

Klassefotos af markedsføringsøkonom holdet der dimitterede januar 2024
Før Camilla begyndte at læse hos IBA, tog hun online en erhvervsfaglig studentereksamen. Den afsluttede hun med et flot gennemsnit – samt et legat for at være en god studerende.

 

Denne form for undervisning betyder tilmed, at hun har haft energi til være social i sin fritid, når skærmen er blevet slukket. Så har hun været frivillig skuespiller i sin lokale teaterforening. Det kan lade sig gøre, fordi hendes mentale batterier ikke er helt flade efter en dag med fysisk fremmøde.

– I løbet af undervisningen sidder jeg i mine egne trygge rammer. Så bagefter har jeg overskud til at gå ud og være social i de sammenhænge, som jeg selv vælger og prioriterer.

 

Klar til at læse videre

Øvrigt var det i teaterforeningen, hun for få år siden blev opmærksom på sin interesse for markedsføring. Her kom hun nemlig til at hjælpe med al kommunikation og PR, når billetterne til en ny forestilling blev sat til salg.

– Jeg havde en god mavefornemmelse for, hvad der skulle til. Så jeg tænkte, at det nok var i retning, jeg skulle vælge uddannelse, siger hun.

Og Camilla er så tilfreds med sit forløb på Markedsføringsøkonom, at hun har valgt at studere videre. Næste kapitel bliver en professionsbachelor i International handel og markedsføring – også hos IBA. Også online.

– Der er jo ikke nogen rigtig og forkert måde at tage en uddannelse på. Og et eksamensbevis fra en online-uddannelse er præcis lige så gyldigt – og på samme niveau – som hvis man var mødt frem fysisk til undervisningen, siger Camilla.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Læs også

Hold foto af Markedsføringsøkonom

Læs om uddannelsen Markedsføringsøkonom

Søren Joachim Bruun

Efter tre uddannelser havde Søren blomster med til Lis fra kantinen

Jannie, Tommy og Emil fra Industriel 3D-print

Danmarkspremiere: De første studerende med 3D-print-uddannelsen er nu udklækket

Foto af Kasper Kraack.

Kasper er superglad for Kolding som studieby

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


Britt Johnsen
Britt Johnsen
bhjo@iba.dk
+45 41 39 37 43
Kommunikationschef