Diplomuddannelse i Ledelse
Er du leder? Eller vil du gerne være det? Og vil du gerne udvikle både dig selv og den virksomhed, du er en del af?
Så er diplomuddannelse i Ledelse måske noget for dig. På uddannelsen får du nemlig viden, metoder og redskaber til at udvikle både dig selv som leder, dine medarbejdere og den virksomhed, du er en del af.
Dét lærer du om på diplomuddannelse i Ledelse
IBA udbyder uddannelsen i samarbejde med Lederne Kompetencecenter og kombinerer et højt teoretisk og fagligt niveau med en meget praksisnær tilgang. Det betyder, at du kommer til at arbejde med dine egne ledelsesmæssige problemstillinger. Underviserne inddrager både dine, dine medstuderendes og andres praktiske cases i undervisningen.
Hvad kan du forvente af en diplom i Ledelse?
Diplomuddannelse i Ledelse er en anerkendt, kompetencegivende uddannelse, hvor du blandt andet lærer om det professionelle lederskab, kompetenceudvikling, kommunikation, forandringsledelse og strategisk ledelse. Du vil med andre ord komme til at gennemgå en faglig udvikling, der vil styrke både dig og din virksomhed.
Bæredygtighed integreres som mindset gennem uddannelsen. På det indledende obligatoriske fag omkring det personligt lederskab og forandring er der fokus på den indre bæredygtighed.
På det efterfølgende obligatoriske fag omkring leder medarbejdere og faglig udvikling er der fokus på det bæredygtige arbejdsliv.
På det sidste obligatoriske fag omkring organisation, udvikling og samskabelse er der fokus på bæredygtighed i forhold til organisationens vision, strategi og forretningsmodel, herunder er der fokus på integrering af Verdensmålene i forretningen og i én strategi.
Hvem henvender diplomuddannelse i Ledelse sig til?
En diplomuddannelse i Ledelse er særligt relevant for dig, hvis du er leder og gerne vil have større teoretisk og praktisk tyngde i dit lederskab. Uddannelsen henvender sig både til kommende og nuværende ledere i den private og offentlige sektor.
Læs Ledelse på deltid
Diplomuddannelse i Ledelse er en deltidsuddannelse og tager cirka 3 år. Det gør, at du kan anvende det du lærer på studiet direkte i din hverdag og kan have glæde af det netværk, som du får opbygget på uddannelsen.
En diplomuddannelse i Ledelse svarer til et års fuldtidsstudie og giver 60 ECTS point.
Fag på diplomuddannelsen i Ledelse
Uddannelsen består af:
- 3 obligatoriske fag svarende til 30 ECTS
- 3 valgfri fag svarende til 15 ECTS
- Afgangsprojekt svarende til 15 ECTS.
Rækkefølgen bestemmer du som studerende selv, men vi anbefaler, at du begynder med de obligatoriske fag. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.
Når du har afsluttet og fået 60 ECTS, er du diplomuddannet. Det svarer til en mellemlang videregående uddannelse som f.eks. en bachelor eller en HD 2. del.
Marianne har læst diplom i Ledelse, hør hvad hun synes om uddannelsen:
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel diplomuddannelse
Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.
Sådan er en diplomuddannelse opbygget
På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.
En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke fag
- Afgangsprojekt.
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.
Skræddersy din diplomuddannelse
Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del
En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.
En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.
Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.
Niveau
En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.
Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.
Optagelseskrav
Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Introduktion til videnskabsteori
Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.
Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet






