Professionsbachelor

E-commerce og digital marketing

En professionsbachelor i e-commerce og digital marketing er en videregående uddannelse, der har stærkt fokus på praksis og specialisering.

Studiestart
August 2026
Ansøgningsfrist
Kvote 2: 15.03.2026
Kvote 1: 05.07.2026
Adgangskrav
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + Enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B.Vis mere +
Varighed
3,5 år
Økonomi
SU
Studietype
Fuldtid, Fysisk
Søg ind på uddannelsenKom til åbent hus

Bliv specialist i digital forretningsudvikling

Denne 3½-årige professionsbacheloruddannelse gør dig klar til at drive og optimere digitale forretninger. Du opbygger stærke kompetencer inden for e-commerce, digital marketing og forretningsudvikling, der gør dig eftertragtet i en branche i rivende udvikling.

 

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

IBA udbyder uddannelsen for første gang fra august 2025. Derfor har vi spurgt to studerende fra Aarhus, hvad de synes er det bedste ved uddannelsen – de har nemlig allerede været i gang i et år. Se med her.

Det hér er en uddannelse for folk, der er glade for udvikling. Og det passer fint med den hverdag, vi kender til i vores branche. For det er nødvendigt at stå tidligt op for at følge med konkurrenterne og de mange digitale forandringer.

Selv om jeg har arbejdet med e-commerce i flere år, ønsker jeg et stykke papir, som dokumenterer, hvad jeg kan. Og samtidig vil jeg gerne have en opdateret viden. For når det gælder e-commerce, sker der hele tiden noget nyt, man skal følge med i.

Jeg er gået efter en uddannelse, som både lyder spændende, og hvor jeg føler mig sikker på, at der vil være arbejde i fremtiden.

- Fra mit forskningsprojekt ved jeg, at generationer reagerer forskelligt på digitale mennesker, de i stigende grad møder i hverdagen. Så jeg opfordrer i min undervisning på e-commerce de studerende til at overveje grundigt, hvem der er målgruppen for de avatarer, de kommer til at hjælpe med at udvikle.

E-handel er uden tvivl blevet mere kompleks, og konkurrencen er blevet skarpere. Så jeg er ret begejstret over den uddannelse, som kobler e-commerce med digital markedsføring. De to ting hænger nøje sammen, så den nye uddannelse vil give de studerende en helt anden ballast.

Jeg ville ønske, at den nye uddannelse havde været her, da jeg skulle vælge videregående uddannelse for mere end fem år siden. For jeg ville have elsket at nørde i e-commerce i tre et halvt år i træk.

Vi ser uddannelsen som en vigtig opgradering, der kan styrke dansk erhvervsliv og bidrage positivt til konkurrenceevnen.

Jeg synes, det giver så meget mening, at e-handel bliver omdrejningspunkt for en hel professionsbachelor. Og samtidig er der mange emner fra Markedsføringsøkonom, som går igen på den nye uddannelse, og det er superrelevant, når man beskæftiger sig med e-handel.

Mit fag på e-commerce og digital marketing drejer sig om økonomien i at drive webshop. Men bag tallene gemmer sig også en masse praktiske erfaringer, så selvfølgelig kommer jeg også til at dele ud af de mere personlige oplevelser ved at grundlægge vores egen webshop helt fra bunden.

Det lærer du på e-commerce og digital marketing

På uddannelsen kombinerer du tekniske færdigheder med praktisk erfaring. Du kommer til at lære om:

  • SEO, digital annoncering, e-mailmarketing og content marketing
  • Forretnings- og kundeforståelse
  • Budgettering, prissætning og logistik
  • Etiske og juridiske aspekter af digital forretningsudvikling
  • Produktion og analyse af webindhold
  • Brug af værktøjer som CSS og JavaScript
  • Forbedring af brugeroplevelser gennem test og prototyping.

 

Udvikl en succesfuld digital forretning

På uddannelsen e-commerce og digital marketing lærer du at analysere kundebehov og optimere brugerrejser for at skabe digitale oplevelser, der matcher kundernes forventninger. Du opnår solid viden om forretningsforståelse, budgettering, prissætning og logistik – og lærer at håndtere de etiske og juridiske aspekter af digital forretningsudvikling.

 

Få succes med digitale marketingkampagner

Bliv fortrolig med søgemaskineoptimering (SEO), digital annoncering, e-mail marketing og content marketing, og lær at skabe kampagner, der styrker virksomhedens synlighed og øger trafik og salg. Samtidig lærer du, hvordan danske virksomheder kan bruge digitale platforme og markedspladser til at opnå global rækkevidde.

Information om uddannelsen

Ansøgning og optagelse

FANDT DU IKKE DET, DU LEDTE EFTER?

Få flere oplysninger

Kig indenfor

Billede af Nicole Altai i Spanien.

Internationale muligheder

HAR DU SPØRGSMÅL TIL UDDANNELSEN?

Kontakt


IBA logo
IBA Optag
optag@iba.dk
+45 72 11 82 97
Ved spørgsmål til optagelse og adgangskrav
Læs mere
Niels-Jørgen B. Madsen
Niels-Jørgen B. Madsen
njm@iba.dk
+45 61 93 95 16
Studievejleder – Studievalg, studieforløb og karrieremuligheder